Gå til hovedindhold

Parkinsons sygdom i senstadiet

Her kan du læse om praktiske informationer for patienter med Parkinsons sygdom i senstadiet.

Neurologisk Ambulatorium har oprettet et særligt tilbud til dig, som er tilknyttet ambulatoriet med parkinsonisme i senstadiet samt til dine pårørende og evt. plejepersonale. Tilbuddet kan benyttes af dig, som kan have svært ved at møde op til kontrolbesøgene, eller hvor besøgene efterhånden er blevet for anstrengende.

Din behandlingsansvarlige speciallæge har i samråd med dig og dine pårørende vurderet, at du fremover vil have bedst gavn af, primært at blive fulgt af ambulatoriets sygeplejersker.

Vi tilbyder derfor tilknytning til ambulatoriets sygeplejersker, som har specialerfaring indenfor Parkinsons sygdom, herunder de problemer der typisk kan opstå i senforløbet af sygdommen.

Du og/eller dine pårørende/plejepersonale tilbydes en opringning årligt, mhp. at høre, hvordan det går og evt. afhjælpe mulige problemer i forbindelse med din sygdom. Det kunne f.eks være problemer i forhold til:

  • Kost, vægt eller synkefunktion
  • Forstoppelse eller vandladning
  • Søvn
  • Mobilisering eller fald
  • Bivirkninger til Parkinson-medicinen
  • Indtagelse af medicin

Sygeplejerskerne har altid mulighed for at drøfte din situation med den behandlingsansvarlige læge og om nødvendigt, indkalde dig til et besøg i ambulatoriet

Recepter

Fornyelse af recepter kan ske hos din praktisernde læge. Enkelte præparater kan du kun få efter aftale via sygeplejerskerne i ambulatoriet.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden