Sygdommen er opkaldt efter den engelske praktiserende læge, James Parkinson, som i 1817 skrev et essay om symptomerne ved tilstanden.

Parkinsons sygdom er en kronisk fremadskridende lidelse i hjernen.

Sygdommen starter vanligvis efter 50-årsalderen. I sjældne tilfælde kan flere i familien have sygdommen. Sygdommen er ikke smitsom og er ikke en livsstilssygdom. Man anslår, at der er omtrent 6.000 mennesker i Danmark med Parkinsons sygdom.

Symtomer

Med tiden bliver kroppen i stigende grad præget af langsomme og stive bevægelser. En del vil opleve hvilerysten. Gangen og balancen kan blive påvirket.

Symptomerne skyldes tab af dopamin.

Dopamin er et signalstof, som findes i den sorte substans i de dybe hjernekerner og har betydning for netop motorikken. Årsagen til tabet af dopamin er ikke kendt.

Der kan også forekomme såkaldte ikke-motoriske symptomer, som blandt andet kan omfatte hukommelsesproblemer, depression, tendens til forstoppelse, vandladningsproblemer, smerter og søvnbesvær.

Diagnostik

Diagnosen stilles hovedsalig ved sygehistorien og de motoriske tegn. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der foretages hjerneskanninger.

Behandling

Sygdommen kan endnu ikke kureres, men der findes medicin, som effektivt kan dæmpe symptomerne hos de fleste. Den medicinske behandling består i at erstatte den dopamin, som hjernen ikke længere danner i tilstrækkelig grad.

Dette gøres med levodopa eller dopaminagonister, som stimulerer dopaminreceptorerne i hjernen. Da medicinen ikke kan bremse sygdommen, er det nødvendigt jævnligt at foretage justeringer. Denne justering foregår bedst i et tæt samarbejde mellem patienten, sygeplejersken og neurologen. Motion og kost har dog også betydning.

Som sygdommen skrider frem, vil mængden af dopaminproducerende celler i hjernen mindskes og effekten af den enkelte pille vil aftage. Efter års sygdom kan behandlingen således blive kompliceret af svingninger i den motoriske funktion. På dette tidspunkt kan avanceret behandling i form af behandling via en medicinpumpe eller kirurgisk behandling med dyb hjernestimulation (DBS) være alternativer til tabletbehandling.

Medicinen kan i nogle tilfælde give bivirkninger, som man skal diskutere med neurologen ved konsultationen.

Der findes også medicinsk behandling for de ikke-motoriske symptomer.

Det er derfor vigtigt også at nævne disse problemer ved samtalerne med lægen og sygeplejersken.