(Hydrocortison) 2 døgn
Kortisol (Hydrocortison) er et hormon som produceres naturligt i kroppen. Koncentrationen af kortisol kan måles i blandt andet urin. Produktionen af kortisol varierer i løbet af døgnet og kan variere fra dag til dag.
Produktionen af kortisol er for eksempel påvirkelig af ydre faktorer som stress.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at måle koncentrationen af kortisol i urinen i to døgn i træk.
Forberedelse
Dunke til opsamling af urin
I forbindelse med dit besøg hos os, får du udleveret 2 dunke med dit navn og cpr. nr.
Sådan gør du
Du vælger selv, hvornår du starter. Du kan for eksempel starte opsamlingen klokken 8.00. Denne urin kasseres.
Herefter opsamler du urinen i dunk nr. 1 frem til klokken 8 næste dag, hvor du lader vandet sidste gang i 1 døgn. Det skal med i dunken til første døgn.
Herefter opsamler du urinen til 2. døgn i den anden dunk. Klokken 8 næste dag lader du vandet sidste gang, og det skal med i dunken.
Du skal skrive tidspunkt og dato på dunkene, når du begynder og afslutter opsamlingerne.
Du kan for eksempel bruge et plastikbæger til at tisse i og bagefter hælde urinen over på dunken. Der må ikke gå urin til spilde. Skulle det ske, hælder du den opsamlede urin ud, dunken (-ene) skylles, og du starter forfra.
Opbevaring og aflevering af dunkene
Du skal helst opbevare dunkene med urin et køligt sted. Du skal aflevere begge dunke samlet i receptionen på Endokrinologisk Afdeling. Det skal du gøre den dag, du afslutter opsamlingen af urin.
Opfølgning på undersøgelsen og videre plan
Svaret på undersøgelsen og den eventuelle videre plan får du ved en ny konsultaion eller pr. telefon. Det kan aftales individuelt.