Øvelser til bedre vejrtrækning

Bedre vejrtrækning kræver daglig træning, og det er vigtigt at du planlægger hvor og hvornår du træner din vejrtrækning.

Bedre vejrtrækning kræver daglig træning, og det er vigtigt at du planlægger hvor og hvornår du træner din vejtrækning.

- Find et sted, hvor du kan ligge afslappet, med god støtte til skuldre og nakke
- Beslut, hvornår du bedst kan afsætte tid til træningen. F.eks. når du vågner, og når du går i seng.

  • Lav vejtrækningsøvelser liggende, afsæt 2 x 10 min hver dag
  • Lig behageligt: Mærk efter om din skuldre er afslappede (Hav evt en god pude i ryggen)
  • Placér en hånd på din brystkasse, og en anden på din mave
  • Træk vejret roligt og langsomt gennem næsen, med lukket mund
  • Når du trækker vejret ind, skal maven løfte sig. 
  • Når du puster ud, skal maven sænke sig igen. Lad luften komme ud af sig selv – pres ikke luften ud på udåndingen
  • Hold en kort pause efter hver udånding, før du trækker vejret ind igen
  • Du må ikke tage for dybe vejrtrækninger. Hvis du kan se den øvre del af brystkassen løfte sig, trækker du vejret for dybt

Du må gerne opleve en følelse af ”luft hunger” undervejs – det er helt normalt. Prøv at fortsætte øvelserne. Det er vigtigt at din krop vænner sig til følelsen af åndenød, og ikke reagerer med hurtig og uhensigtsmæssig vejrtrækning.

I starten kan du måske kun klare øvelserne i 2-3 minutter. Prøv at øge gradvist. Hav tålmodighed med dig selv.

Hvis du oplever pludselig åndenød, prøv da

  • At synke
  • At holde pauser i vejtrækningen: Træk vejret ind, hold vejret, pust ud, hold vejret, o.s.v

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Lungemedicinsk Ambulatorium, Bispebjerg Hospital 

Telefon: 35 31 28 67
Telefontid: Mandag-fredag, kl. 8.00-15.00

Du kan også skrive til os på www.minsundhedsplatform.dk eller i appen MinSP.

Redaktør