Gå til hovedindhold

Mycoplasma genitalium

Mycoplasma genitalium er en seksuelt overført infektion forårsaget af bakterien mycoplasma genitalium.

Mycoplasma genitalium er en seksuelt overført infektion forårsaget af bakterien mycoplasma genitalium.

Hvad er mycoplasma genitalium?

Mycoplasma genitalium er en seksuelt overført infektion forårsaget af bakterien mycoplasma genitalium.

Hvad er symptomerne?

Ikke alle får symptomer på infektion med mycoplasma genitalium, men symptomerne kan være svie ved vandladning og klart eller hvidligt udflåd fra urinrøret og/eller vagina, samt ømhed ved testikler eller pletblødning ved samleje.

Hvordan smitter mycoplasma genitalium?

Mycoplasma genitalium smitter ved slimhindekontakt, f.eks. ved ubeskyttet samleje, og kan forårsage betændelse i urinrøret, livmoderhalsen og i sjældne tilfælde i endetarmen.

Hvordan påvises mycoplasma genitalium?

Sekret fra urinrøret og/eller livmoderhalsen sendes til undersøgelse på laboratoriet.

Mycoplasma genitalium har en særlig god evne til at udvikle resistens overfor antibiotika.

Alle prøver med påvist mycoplasma genitalium sendes derfor automatisk til undersøgelse for resistens. Denne undersøgelse afklarer hvilken behandling, der har effekt. Hvis mycoplasma påvises i en prøve, vil man derfor skulle vente på yderligere svar på resistensbestemmelsen før man kan opstarte behandling.

Hvordan foregår behandlingen?

Mycoplasma genitalium behandles med antibiotika i tabletform. Hvis du er allergisk overfor medicin eller tager anden medicin, er det vigtigt at du fortæller det i klinikken.

Under behandlingen og den efterfølgende uge må du ikke dyrke sex, heller ikke med kondom, da der stadig kan være risiko for smitte i en periode efter behandlingen er afsluttet.

Mulige bivirkninger til behandlingen

I forbindelse med indtag af antibiotika kan der forekomme ubehag fra mavetarmsystemet. I sjældne tilfælde ses der allergiske reaktioner i form af hududslæt og nældefeber.

Kontrol efter behandlingen

Vi anbefaler, at du bliver undersøgt 5 uger efter behandlingen for at sikre, at behandlingen har virket.

Undersøgelse af seksuelle kontakter 

Kun faste sexpartnere bør undersøges og behandles.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden