Samtaler før operationen
Et par dage før operationen taler vi med dig om dit forløb, bedøvelsen og selve operationen. Vi taler også med dig om, hvordan du kan komme dig hurtigt efter operationen, og om du eventuelt har brug for hjælp, når du kommer hjem.
Du taler også med en stomisygeplejerske om, hvad et liv med en stomi indebærer, og vi markerer på din mave, hvor din stomi skal sidde, hvis der er mulighed for, du skal have anlagt en stomi. Du vil have mulighed for at stille spørgsmål til stomien og får mere information med hjem om det.
Du er velkommen til at have en pårørende med til samtalerne. Det kan være en fordel, at I er to til at lytte og stille spørgsmål.
Du skal forvente at være på hospitalet i 1-2 timer. Efter samtalerne går du hjem og kommer igen på operationsdagen.