Kort om karpaltunnelsyndrom

Når man har karpaltunnelsyndrom, er den midterste nerve i håndleddet klemt under et senebånd, hvilket medfører symptomer ud i hånden.

Arbejdsrelaterede årsager til karpaltunnelsyndrom

Der er øget risiko for karpaltunnelsyndrom ved arbejde, hvor man gentager de samme bevægelser i håndleddet og samtidig bruger kræfter. Sygdommen ses også efter længerevarende brug af vibrerende håndværktøj eller ved direkte tryk mod hulhånden.

Karpaltunnelsyndrom er derfor særligt hyppigt ved:

• slagteriarbejde
• arbejde indenfor fiskeindustrien
• manuelt industrielt arbejde
• arbejde med håndholdte vibrerende værktøjer, fx vinkelsliber eller slagboremaskine
• arbejde med værktøj, der trykker hårdt på roden af hånden, fx beskærersaks.

Andre årsager til karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelsyndrom opstår hyppigst hos kvinder mellem 40-60 år. Sygdommen kan også opstå:

• under graviditet
• efter brækket håndled
• ved visse gigtlidelser
• ved visse stofskiftesygdomme.

Symptomer på karpaltunnelsyndrom

Symptomerne på karpaltunnelsyndrom er:

• en sovende fornemmelse og føleforstyrrelser i fingrene
• smerter og nedsat kraft i tommelfingeren
• problemer med at holde om ting
• forværring af smerter og føleforstyrrelser om natten.

Undersøgelse på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Samtale om din sygehistorie og arbejdssituation

Undersøgelsen begynder med en samtale med en læge, der gennemgår dine symptomer, din sygehistorie, dine ansættelser og din livsstil. Vi gennemgår dit arbejde grundigt, så vi kan få indsigt i, om der er noget ved dit arbejde, der kan være årsag til dine symptomer.

Undersøgelse af nervernes funktion

Vi undersøger nervernes funktion i din underarm og hånd. Afhængigt af resultatet sender vi dig eventuelt til flere undersøgelser. De vil foregå på en neurofysiologisk afdeling, hvor de kan måle, hvor hurtigt nerven sender impulser til og fra håndens muskler.

Svar på undersøgelsen

På baggrund af undersøgelserne og samtalen giver vi dig gode råd om, hvordan du skal forholde dig til dit arbejde fremover. Hvis der er mistanke om en arbejdsskade, anmelder vi skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Vurdering som arbejdsskade

Karpaltunnelsyndrom kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis vi kan dokumentere en sammenhæng mellem dine symptomer og de påvirkninger, du har haft i dit arbejde. Det kan fx være, hvis dit håndled er udsat for gentagne kraftkrævende og ensartede bevægelser, hvis du arbejder med vibrerende håndværktøj, eller hvis du arbejder med genstande, der medfører et direkte tryk på hånden.

Den belastning, din hånd udsættes for, skal have haft en bestemt varighed og et vist omfang, før det kan anerkendes som en arbejdsskade. Karpaltunnelsyndrom kan også anerkendes som arbejdsskade, hvis det opstår som en følge af seneskedehindebetændelse, som skyldes arbejdet.

Behandlingsmuligheder

Afhængig af hvor mange symptomer du har, og hvor lang tid de har stået på, er der forskellige behandlingsmuligheder. Vi taler med dig om fordele og ulemper ved de forskellige behandlinger.

Aflastning af hånden

Ved svage symptomer på karpaltunnelsyndrom kan man aflaste hånden ved fx at ændre arbejdsstilling og skåne hånden i en periode. Du kan også bruge en håndledsskinne under arbejdet og om natten.

Operation

Har du mange symptomer gennem længere tid, er det muligt at blive opereret for karpaltunnelsyndrom. Ved en operation laver lægen et snit i det senebånd, som løber tværs over karpaltunnelen i hånden. Det skaber mere plads, og trykket på nerven stopper. Du kan bruge din hånd normalt igen kort efter operationen. 

Få mere viden

Du kan få mere viden om behandling af karpaltunnelsyndrom på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’karpaltunnelsyndrom’.