Gå til hovedindhold

Information om sygemelding

Når du sygemelder dig, har du både rettighederog pligter. Denne pjece giver et lille overblik, mendu kan have brug for at tale med en socialrådgiver. Du kan blandt andet søge hjælp i din fagforening, i kommunens jobcenter eller hos Frivilligcenter SR-Bistand.

Kort om sygemelding

Når du sygemelder dig i længere tid, har du både pligter og rettigheder. Hvis du har brug for hjælp til at få et overblik, kan du tale med en socialrådgiver. Du kan blandt andet søge hjælp i din fagforening, i kommunen eller Frivilligcenter SR-Bistand.

Sådan foregår en sygemelding

Meld dig syg med det samme

Du skal melde dig syg, når du finder ud af, at du er syg eller ikke kan møde på arbejde. Du skal melde dig syg senest 2 timer efter, du skulle være mødt på arbejde.

Hvis du er ledig og modtager dagpenge, skal du melde dig syg på www.jobnet.dk på første sygedag. Både din a-kasse og din kommune får besked om, at du har meldt dig syg.

Du får en samtale om dit sygefravær

Din arbejdsgiver har pligt til at holde en samtale med dig senest 4 uger efter du har sygemeldt dig. Det hedder også en sygefraværssamtale. Du behøver ikke fortælle, hvorfor du har meldt dig syg, men du skal fortælle om dine begrænsninger i forhold til jobbet. Du er altid velkommen til at tage en bisidder med. Din kommune vil også kontakte dig.

Du kan få en fastholdelsesplan eller en mulighedserklæring

Du kan bede din arbejdsgiver om, at I udarbejder en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventer at kunne genoptage dit arbejde inden for 8 uger.

I kan også udarbejde en mulighedserklæring. I en mulighedserklæring beskriver I, hvilke opgaver, du kan udføre, og hvor meget. Derefter skal du tage mulighedserklæringen med til din læge. Mulighedserklæringen er først gyldig, når din læge har godkendt den.

Du skal tage fastholdelsesplanen eller mulighedserklæringen med til dine opfølgningssamtaler i kommunen.

Din arbejdsgiver kan få refusion af din løn

Hvis du er sygemeldt i mere end 30 dage, kan din arbejdsgiver få lønrefusion fra din kommune. Det betyder, at kommunen betaler din arbejdsgiver, hvad der svarer til sygedagpengesatsen. Det er din arbejdsgiver, der giver kommunen besked om sygemeldingen.

Du skal leve op til et beskæftigelseskrav for at kunne få sygedagpenge i mere end de første 30 dage. Det betyder, at du skal være i beskæftigelse og have arbejdet mindst 240 timer de sidste 6 måneder før din første sygedag.

Du kan som udgangspunkt få sygedagpenge i 22 uger inden for 9 måneder. Hvis du stadig ikke kan arbejde, skal kommunen tage stilling til, om du opfylder de kriterier, hvor sygedagpengeperioden kan forlænges.

Opfølgningssamtale i kommune

Du bliver indkaldt til en opfølgningssamtale i kommunen senest 8 uger efter din første sygedag. Det er din sagsbehandler i kommunen, der indkalder dig.
Du har pligt til at møde til de samtaler, du bliver indkaldt til.

Hvis du ikke kan møde fysisk op til samtalen, kan du aftale med din sagsbehandler, at den skal foregå via telefon.

Inden opfølgningssamtalen indhenter kommunen i nogle tilfælde en lægeerklæring fra din egen læge, hvor lægen skriver, hvad du fejler, hvor længe det forventes at vare, og om du eventuelt kan arbejde på deltid, herunder om der skal tages særlige hensyn for at skåne dig. Nogle gange vil kommunen bede dig om at kontakte din praktiserende læge for at få en lægeerklæring.

Ved opfølgningssamtalen taler I om:

  • dit behov for behandling
  • dine muligheder for at begynde at arbejde igen, enten deltid eller fuldtid
  • om du vil have problemer med at arbejde i fremtiden
  • om du skal henvises til et jobafklaringsforløb.

Du har ret til at sige nej til behandling.
I det omfang det er muligt for dig, har du pligt til at deltage i de aktive tilbud, I aftaler til samtalen. Det kan fx være en indsats på din arbejdsplads for at fastholde dig i jobbet, tilbud om fysisk træning eller et kursus i stresshåndtering.

Indsatser og ordninger

Jobafklaringsforløb

Hvis du stadig ikke kan arbejde på grund af din sygdom, og din periode på sygedagpenge ikke kan blive forlænget, har du ret til at få et jobafklaringsforløb.

Et jobafklaringsforløb er en indsats, som er tilpasset dig og tager hensyn til dine forudsætninger, behov og dit helbred. Formålet med et jobafklaringsforløb er at støtte dig i at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller at starte på en uddannelse. Hvis du allerede har et job, vil fokus være på at finde ud af, hvordan du kan vende tilbage til jobbet. Hvis du ikke har et job, vil du få en jobpraktik inden for et område, der passer til dine behov.

Hvis du har en anerkendt arbejdsbetinget sygdom med et mén på 10 % eller over, kan du søge om uddannelsesgodtgørelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Når du er i et jobafklaringsforløb, får du ressourceforløbsydelse. Beløbet svarer til kontanthjælp, men det er ikke afhængigt af formue eller ægtefælles/samlevers indtægt.

§ 56 ordning

Hvis du har en langvarig eller kronisk sygdom, som giver en risiko for et øget sygefravær på mindst 10 sygedage årligt, kan du indgå en § 56 aftale med din arbejdsgiver. En § 56 aftale er en aftale, hvor din arbejdsgiver får refusion, hvis du har fravær på grund af indlæggelse, kontroller, træning eller sygefravær, der er relateret til din sygdom.

§ 56 aftalen skal godkendes af din kommune. Godkendelsen gælder 2 år ad gangen.

Virksomhedsrevalidering

Ved virksomhedsrevalidering planlægger kommunen og en virksomhed et forløb, hvor du læres op til en arbejdsfunktion på virksomheden med det formål, at du skal få en almindelig ansættelse. Det kan være din egen/gamle arbejdsplads eller en anden virksomhed. Virksomhedsrevalidering kan ske på både offentlige og private arbejdspladser.

Personlig assistance ved funktionsnedsættelse

Hvis din funktionsevne er væsentligt nedsat, kan kommunen i nogle tilfælde bevilge dig en personlig assistent. Assistenten kan udføre de opgaver, du ikke selv kan klare. Du skal dog selv kunne klare de væsentlige opgaver af jobbet selv. Assistenten kan fx hjælpe med at løfte tunge ting, læse op, tolke, køre bil eller strukturere dine arbejdsopgaver.

Mentorordning

Hvis du har brug for særlig støtte til at starte på job, uddannelse eller et andet forløb, kan kommunen i nogle tilfælde bevilge dig en mentor i en periode. En mentor er en kollega eller en konsulent udefra, der i en periode støtter og vejleder fagligt eller personligt, så du bliver i stand til at klare dig selv i den nye sammenhæng.

Få mere viden

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden