Gå til hovedindhold

Information om forskningsprojekter

Information om forskningsprojekter til patienter som skal have indopereret kunstigt hofte- eller knæled

Forskning generelt 
Der foregår løbende forskning i afdelingen, og du kan derfor opleve at blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Du kan blive spurgt i afdelingen eller du kan få tilsendt forespørgsel i e-boks. Det er altid frivilligt, men din deltagelse er en stor hjælp til det udviklingsarbejde, der løbende pågår i afdelingen, og din deltagelse i forskningsprojekter hjælper til at forbedre patientbehandlingen. 


Nogle projekter foregår lokalt på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, andre er nationale, og foregår samtidig på flere hospitaler i landet. Derfor kan du også modtage post i din e-boks vedrørende deltagelse i forskningsprojekter fra andre regioner end Region Hovedstaden. 

 

Forskningsprojekt om hofte- og knæledsoperationer hvis du bliver udskrevet på operationsdagen
Som en del af kvalitetsudviklingen i afdelingen laver vi i øjeblikket en undersøgelse af patientsikkerheden efter knæ- og hofteoperationer. Vi vil derfor bede dig om at udfylde nogle spørgeskemaer angående dit helbred før og efter operationen. Vi vil også bede dig om samtykke til, at vi må kontakte dig efterfølgende samt tilgå din journal i op til et år efter operationen. På denne måde kan vi registrere eventuelle komplikationer. Formålet er også at forbedre behandlingen i fremtiden. 


Information om projektet, samtykkeerklæring og spørgeskemaer bliver sendt til dig i e-boks, så du kan læse det og tage stilling i ro og mag derhjemme. Dette studie er nationalt og foregår på flere hospitaler i landet samtidig. Derfor er de breve du modtager i e-boks om dette projekt sendt fra Region Syd.
 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden