Gå til hovedindhold

Galde- og bugspytkirtelgangen - kikkertundersøgelse - hjemme igen (ERCP)

Information om hvordan man skal forholde sig, når man kommer hjem igen efter en kikkertundersøgelse af galde- og bugspytkirtelgangen.

Om din undersøgelse

Du har fået:
☐ smertestillende medicin
☐ afslappende medicin
☐ Propofol (bedøvende medicin)
☐ bedøvelse i svælget og må først spise og drikke igen kl. ____ : ____.

Vi har:
☐ taget vævsprøver
☐ lagt et plastikrør (stent) i galdegangen
☐ fjernet et plastikrør (stent) i galdegangen.

Svar på undersøgelsen

☐ Du får endeligt svar i Digital Post eller fysisk post efter 3-4 uger.
☐ Du skal møde til ny undersøgelse. Vi indkalder dig via Digital Post eller fysisk post.
☐ Du er afsluttet og skal ikke til flere undersøgelser.

Ubehag eller smerter

Du kan få trykken i maven og ømhed i halsen

Efter undersøgelsen kan du have en let trykken i maven og ømhed i halsen. Det går over af sig selv.

Du kan få bivirkninger

Hvis du har fået medicin til undersøgelsen, kan du få bivirkninger. Det kan være sløvhed, træthed, forbigående hukommelsesbesvær og kvalme. Det er almindeligt og går over af sig selv.

Praktiske forhold

Vigtige forholdsregler de første 24 timer

Hvis du har fået afslappende eller smertestillende medicin, gælder der nogle regler for dig de første 24 timer. Vær opmærksom på, at du:

  • ikke må køre bil eller betjene store maskiner
  • ikke bør drikke alkohol.

Det skal du reagere på

Kontakt os, hvis du får det dårligt

De første 3 dage efter undersøgelsen skal du kontakte os, hvis du får:

  • feber over 38 grader
  • kraftige mavesmerter
  • blod i afføringen eller blod i opkast.


Hvis det sker uden for vores åbningstid, skal du kontakte Kirurgisk Modtageafsnit K på telefon 38 63 56 35.

Hvis det sker efter 3 dage, skal du i stedet kontakte din egen læge eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstid.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden