Gå til hovedindhold

Fuld bedøvelse og smertebehandling med rygkateter (epiduralkateter)

I nogle tilfælde kombineres en fuld bedøvelse med et smertekateter, så man er smertedækket både under og efter en operation.

Kort om fuld bedøvelse

Du skal i fuld bedøvelse i forbindelse med en operation. Bedøvelse kaldes også for anæstesi eller narkose. Ved fuld bedøvelse får du sovemedicin og smertestillende medicin, så du sover dybt og er fri for smerter. Vi kombinerer bedøvelsen med et smertekateter i ryggen, der bruges til smertebehandling under og efter operationen.

Inden operationen bliver du tilbudt at tale med en anæstesilæge. Lægen spørger til dit helbred og din sygehistorie. Du bliver også spurgt til dit forbrug af medicin, naturmedicin og kosttilskud, da der kan være typer, du skal holde pause med. Tag derfor din medicinliste med til samtalen. Lægen besvarer meget gerne dine spørgsmål om bedøvelse.
Nogle gange taler man først med anæstesilægen på selve operationsstuen. Hvis du er utryg ved bedøvelsen eller har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at bede om en samtale med anæstesilægen på forhånd.

Du kan se en film om fuld bedøvelse på www.bispebjerghospital.dk/film-om-bedoevelse eller ved at holde din smartphones kamera op foran QR-koden:

Vigtig forberedelse

Mød fastende

Du skal faste inden operationen. Det vil sige:

  • 6 timer før din operation skal du stoppe med at spise.
  • 6 timer før skal du stoppe med at drikke mælkeprodukter og juice med frugtkød. Du må heller ikke drikke mælk i din kaffe eller te.
  • 2 timer før skal du stoppe med at drikke alle former for kold og varm væske. Vi anbefaler, at du som det sidste drikker et stort glas saft. Sukkeret i saften modvirker kvalme og utilpashed.

Hvis du har diabetes, gælder der særlige forholdsregler. Det taler vi med dig om.

Tag din medicin, som du plejer

Op til bedøvelsen kan du tage din medicin, som du plejer, medmindre du har aftalt noget andet med en læge. Du kan tage medicinen med et lille glas vand, selvom du faster. Hvis du har diabetes, gælder der særlige forholdsregler. Kontakt den læge eller afdeling, der har henvist dig, for at tale om, hvordan du skal forholde dig.

Fjern makeup, neglelak og smykker

Under operationen sætter vi et måleapparat på en af dine fingre, som måler iltmætningen i dit blod. Derfor skal du fjerne neglelak og kunstige negle inden din operation. Du skal desuden fjerne al makeup hjemmefra. Tag ur, smykker og piercinger af og lad dem blive hjemme. Du har selv ansvaret for de ting, du tager med. Hospitalet erstatter som udgangspunkt ikke tabte eller stjålne ting.

Medbring høreapparat, tandprotese eller briller

Bruger du høreapparat, tandprotese eller briller, må du gerne have dem med.

Forbered dig på ventetid

Tag gerne en bog, et blad eller anden underholdning med. Så er du forberedt, hvis der er ventetid.

På hospitalet

Vi gør dig klar

Hvis du skal have medicin inden operationen, sørger vi for, at du får det. Det kan være medicin, der virker beroligende, forebygger kvalme eller er smertestillende.

Lad dine værdigenstande blive på stuen

Lad dine ting blive på sengeafdelingen i et aflåst skab, mens du bliver opereret. Du må gerne bære briller, høreapparat og tandprotese på turen til operationsgangen. Du må også tage din eventuelle astmaspray eller egen medicin mod hjertekrampe med på operationsstuen. Hvis du bruger kontaktlinser, skal du tage dem ud inden operationen.

Bedøvelsen

På operationsafdelingen bliver du modtaget af det personale, der skal bedøve dig. Du får lagt et drop i den ene hånd eller arm til væske og medicin, og du bliver tilsluttet udstyr, som blandt andet måler hjerterytme og blodtryk, så vi kan følge din tilstand under operationen.
Inden du bliver bedøvet, lægger vi smertekateteret i ryggen. Du skal enten sidde med krum ryg eller ligge på siden.
Lægen begynder med at mærke på din ryg for at finde det sted, kateteret skal være. Når stedet er fundet, gør vi området på din ryg sterilt og lokalbedøver det. Når lokalbedøvelsen virker, stikker lægen en nål ind i din ryg. Gennem nålen føres kateteret, som er en tynd plastiskslange, ind til det sted i ryggen, hvor smertenerverne løber forbi.
Det kan føles ubehageligt i det øjeblik, hvor nålen og kateteret bliver ført ind i din ryg. Det tager cirka 10 minutter at lægge kateteret. Kateteret er så tyndt, at du ikke kan mærke, at du ligger på det.

Når kateteret er lagt, sprøjter anæstesilægen den bedøvende medicin ind via droppet i armen eller hånden, og i løbet af kort tid falder du i søvn. Mens du er bedøvet, sidder specialuddannet personale ved siden af dig og sikrer, at du har det godt, og at bedøvelsen virker, som den skal. Vi sørger for, at din vejrtrækning foregår uhindret og lægger eventuelt et plastikrør ned i dit luftrør for at sikre din vejrtrækning, hvis der er brug for det. Inden du vågner af bedøvelsen, giver vi dig smertestillende medicin igennem droppet i hånden.

Opvågning

Efter operationen bliver de fleste kørt hen på opvågningsafsnittet. Hvis du kun har været bedøvet ganske kort, kommer du eventuelt direkte tilbage på sengeafdelingen. På opvågningsafsnittet holder vi øje med, hvordan du har det, og du får medicin mod smerter og kvalme, hvis du har brug for det.
Du skal forvente at være træt og have brug for hvile, men du må gerne få korte besøg, som skal aftales gennem opvågningsafdelingen. Tag dog gerne hensyn til, at mange patienter ligger og vågner op på samme tid og har brug for ro og diskretion.
Du får først information om operationen, når du er tilbage på sengeafdelingen. Personalet på opvågningsafsnittet kender ikke detaljerne i din operation.

Sig til, hvis du har ondt

Vi spørger til dine smerter ud fra en smerteskala. Smerter opleves forskelligt, så det er vigtigt, at du siger til, hvis du har ondt. Du skal opleve, at smerterne er til at holde ud, så du kan trække vejret dybt og eventuelt bevæge dig i sengen.

Sig til, hvis du får hovedpine

Et rygkateter kan i sjældne tilfælde give hovedpine. Hovedpinen opstår oftest mellem ½-1 døgn efter at kateteret er lagt. Sig det til os, hvis du får hovedpine, så vi kan hjælpe dig.

Vigtige forholdsregler de første 24 timer

Når du har været bedøvet, gælder der nogle regler for dig de første 24 timer. Vær opmærksom på, at du:

  • ikke bør være alene
  • ikke må køre bil eller andre køretøjer
  • ikke må betjene maskiner
  • ikke bør drikke alkohol.

Hvis der ikke er nogen, der kan være hos dig, anbefaler vi, at du har en, du kan ringe til, hvis du har brug for hjælp.

Smertekateteret fjernes senest efter 3 dage

Smertebehandlingen kan bruges i op til 3 dage efter operationen. Herefter fjerner vi kateteret. Vi giver dig i stedet smertestillende behandling på anden vis, hvis du fortsat har brug for det.

Du kan få bivirkninger

Det er meget sikkert at blive bedøvet. Alvorlige bivirkninger er uhyre sjældne. Mindre bivirkninger er hyppigere, men de forsvinder hurtigt af sig selv eller kan behandles. Bivirkninger ved bedøvelsen kan være:

  • Ømhed i mund og hals: Hvis du har haft en slange ned gennem luftrøret under bedøvelsen, kan du være øm i munden og halsen, når du vågner. Det er almindeligt og går over af sig selv.
  • Kvalme: Nogle patienter får kvalme og kaster op efter bedøvelsen. Hvis du får brug for det, kan vi give dig medicin mod kvalmen.
  • Kløe: Smertestillende medicin kan i nogle tilfælde give kløe. Det er dog sjældent så generende, at du behøver behandling.
  • Vandladningsbesvær: I sjældne tilfælde kan man opleve problemer med at tisse, efter at man er kommet hjem. Kontakt din egen læge eller Akuttelefonen 1813, hvis det sker for dig.
  • Hukommelsesbesvær: Specielt ældre patienter kan opleve en svækket hukommelse lige efter en bedøvelse. Hukommelsen vil næsten altid blive bedre efter nogle dage eller uger. 
  • Tandskade: Hvis du i forvejen har løse eller skrøbelige tænder, er der en lille risiko for, at dine tænder kan tage skade ved fuld bedøvelse. Det kan ske, hvis du har haft en slange ned gennem luftrøret under bedøvelsen

Bivirkninger og komplikationer ved et smertekateter er forholdsvis sjældne og som regel ufarlige. Det kan være:

  • Let kvalme og svimmelhed: Nogle patienter oplever en let kvalme og svimmelhed. Begge dele som regel kun i starten af smertebehandlingen.
  • Kløe: Smertestillende medicin kan i nogle tilfælde give kløe. Det er dog sjældent så generende, at du behøver behandling.
  • Vandladningsbesvær: I sjældne tilfælde kan man opleve problemer med at tisse, efter at man er kommet hjem. Kontakt din egen læge eller Akuttelefonen 1813, hvis det sker for dig.
  • Nedsat kraft i benene: Enkelte patienter oplever, at benene er svagere i den tid, hvor de har smertekateteret i ryggen. Det forsvinder af sig selv, når kateteret fjernes. 
  • Blodansamling eller betændelse i ryggen: I ekstremt sjældne tilfælde kan man få en blodansamling eller betændelse i ryggen i forbindelse med et rygkateter. Det skal behandles meget hurtigt. Kontakt derfor straks Akuttelefonen 1813, hvis du pludselig får føleforstyrrelser i benene, pludselig får problemer med at tisse eller pludselig får stærke smerter, der hvor du er blevet stukket. Fortæl Akuttelefonen, at du har haft et rygkateter.

Hjemme igen

Rygkateteret kan give hovedpine

Udover de nævnte bivirkninger, kan rygkateteret også i sjældne tilfælde give hovedpine efter at du er kommet hjem. Hovedpinen opstår oftest mellem ½-1 døgn efter bedøvelsen. Hovedpinen:

  • sidder ofte i nakken
  • bliver værre, når man sidder op, og lindres, når man ligger ned
  • kan være ledsaget af susen for ørerne, dobbeltsyn, følsomhed overfor lys, svimmelhed, kvalme og opkast.

Hovedpinen behandles ved, at du ligger i sengen uden at have hovedet hævet. Du skal drikke rigeligt med væske, cirka 3 liter om dagen, som gerne må være enten cola eller kaffe, da indholdet af koffein virker smertelindrende. Du kan supplere med smertestillende medicin. Vi anbefaler paracetamol, som kan fås i håndkøb.

Kontakt os, hvis hovedpinen ikke forsvinder

Hovedpinen er helt ufarlig, men kan kræve behandling, da den ellers er længere tid om at forsvinde. Hvis hovedpinen ikke er væk efter cirka et døgn, selv om du har fulgt ovenstående råd, skal du kontakte os. Kontakt den afdeling, hvor du var indlagt, eller ring til Akuttelefonen 1813 udenfor afdelingens åbningstid.

Få mere viden

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden