Gå til hovedindhold

Endokrinologisk Ambulatorium, velkommen til

I denne pjece kan du læse mere om Endokrinologisk Ambulatorium, herunder hvilke sygdomme vi behandler.

Ambulatoriet

Ambulatoriet behandler, opsporer og kontrollerer medicinske hormonsygdomme (de endokrinologiske sygdomme) hos voksne.

Det drejer sig især om:

  • Type 1 sukkersyge (diabetes melitus)
  • Type 2 sukkersyge (diabetes melitus)
  • Sukkersyge (diabets melitus) som følge af andre sygdomme eller behandling
  • Forhøjet stofskifte = øget mængde skjoldbruskkirtelhormon (Thyreotoksikose)
  • Lavt stofskifte = for lav mængde skjoldbruskkirtelhormon (myksødem)
  • Forstørret skjoldbruskkirtel (struma)
  • Knogleskørhed (osteoporose)
  • Sygdomme i kalkstofskiftet (f.eks. D-vitaminmangel)
  • Andre hormonsygdomme (endokrinologiske) sygdomme (f.eks. binyre og hypofysesygdomme)

Personale

I ambulatoriet arbejder sygeplejersker og læger med speciale i medicinsk endokrinologi. Vi har et tæt samarbejde med diætister, fodterapeuter, øjenlæger, socialrådgivere, lægesekretærer og laboranter. Hvis der er behov, kan vi desuden trække på resten af Bispebjerg Hospitals ekspertise og specialister på andre hospitaler.

Kontaktlæge og – sygeplejerske

Du vil få en fast speciallæge tilknyttet som din kontaktlæge her fra ambulatoriet, og hvis du har diabetes, en diabetessygeplejerske.

I ferieperioder og lignende kan det forekomme, at du taler med en anden fra teamet.

Forskning

Forskning og klinisk udvikling er en naturlig del af vores arbejde i endokrinologisk ambulatorium. Derfor kan det være, vi spørger, om du vil deltage i et eller flere forskningsprojekter. Vi vil sætte pris på din hjælp, da forskning er vores eneste mulighed for at forbedre og udvikle behandlingen. Naturligvis er det frivilligt at deltage.

Afslutning af behandlingsforløb

For de fleste sygdomme gælder, at du efter en periode i vores ambulatorium skal overgå til videre kontrol og behandling hos din praktiserende læge.

Akutte problemer

Hvis du får akutte problemer uden for telefontiden, kan du ringe til en sygeplejerske på vort medicinsk-endokrinologiske sengeafsnit (I14) på telefon: 3863 5159 eller 4026 4149 (24-timers diabetes-telefon).

Ændring af tid

Hvis du skal have ændret din tid, kan du kontakte vores lægesekretærer alle hverdage mellem kl. 8 og 12 på telefon 3863 6175.

Afbud

Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret. En anden patient kan få glæde af tiden.

Ventetid

Vi gør meget for at overholde aftalte tider, men der kan opstå ventetid på grund af akut henviste patienter.

Ambulatoriet har åbent:

Mandag – Fredag       8.00-15.00

Laboratoriet

Blodprøver tages i tidsrummet:

Alle hverdage           7.45-14.30

Der kan i perioder være ventetid til laboratoriet, så vi anbefaler, at du møder i god tid inden eventuel lægetid.

Parkering

Parkering er kun tilladt på de afmærkede p-pladser. Visse steder er der tidsbegrænsning i parkeringen.

Bemærk: Det kan være svært at finde en ledig parkeringsplads, så vi anbefaler, at du ankommer til hospitalet i god tid før din aftale.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden