Gå til hovedindhold

Endetarmen og den nederste del af tyktarmen - Hjemme igen efter kikkertundersøgelse (Sigmoideoskopi)

Information om hvad man skal være opmærksom på, når man er hjemme igen efter en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nederste del af tyktarmen.

Om din undersøgelse

Du har fået:
☐ smertestillende medicin
☐ afslappende medicin
☐ Propofol (bedøvende medicin).

Vi har:
☐ taget vævsprøver
☐ fjernet polypper
☐ fundet udposninger på tyktarmen
☐ fundet hæmorider i endetarmen.

Svar på undersøgelsen

☐ Du får endeligt svar i vores ambulatorium.
☐ Du får endeligt svar i Digital Post eller med fysisk post efter 3-4 uger.

Ubehag eller smerter

Du kan få luft i maven

Efter undersøgelsen kan du føle dig oppustet og have en trykkende fornemmelse i maven. Det skyldes, at vi har pustet luft ind i tarmen for bedre at kunne se. Din afføring kan også være lidt tynd. Det går over af sig selv.

Du kan få bivirkninger

Den smertestillende og afslappende medicin kan give bivirkninger. Det kan være sløvhed, træthed, forbigående hukommelsesbesvær og kvalme. Det er almindeligt og går over af sig selv.

Praktiske forhold

Vigtige forholdsregler de første 24 timer

Hvis du har fået afslappende eller smertestillende medicin, gælder der nogle regler for dig de første 24 timer. Vær opmærksom på, at du:

  • ikke må køre bil eller betjene store maskiner
  • ikke bør drikke alkohol.

Det skal du reagere på

Kontakt os ved kraftig blødning

De første 3 dage efter undersøgelsen skal du kontakte os, hvis du får:

  • tiltagende blødning fra endetarmen
  • mavesmerter, der varer mere end 3 timer
  • kulderystelser
  • feber over 38 grader
  • almen utilpashed og kvalme.

Hvis det sker uden for vores åbningstid, skal du kontakte Kirurgisk Modtageafsnit K på telefon 38 63 56 35.

Hvis det sker efter 3 dage, skal du i stedet kontakte din egen læge eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstid.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden