Elastase, undersøgelse af enzymet i afføringen

Pjecen er en vejledning til, hvordan du opsamler og afleverer en afføringsprøve til undersøgelse for elastase.

Formålet med undersøgelsen

Du skal have foretaget en laboratorieundersøgelse af elastase i afføringen for at undersøge om din bugspytkirtel arbejder, som den skal.

Din opgave er at opsamle lidt afføring til undersøgelsen. Du vil modtage en pose med en plastbeholder med et prøveglas, hvor på der er påsat en etiket med dit navn og cpr-nummer.

Forberedelse

Der er ingen forberedelse

Sådan foregår opsamlingen

I plastbeholderen ligger et prøveglas.

  • Skru låget af prøveglasset og brug den lille ske til at fylde afføring i bunden af glasset. Glasset skal fyldes et par centimeter.
  • Skru låget godt til.
  • Dato for opsamlingen noteres på glasset.
  • Kontroller at prøveglasset er forsynet med dit patient-ID - ellers kan laboratoriet ikke analysere afføringsprøven. Læg nu prøveglasset tilbage i plastbeholderen.

Indlevering af prøven

Prøverøret skal afleveres i et af regionens ambulatorier for prøvetagning. Du kan finde adresser og åbningstider på hjemmesiden: www.regionh.dk/blodproever.

På Bispebjerg Hospital har blodprøvelaboratoriet i indgang 60 åben på følgende tidspunkter:

  • Mandag-fredag: Kl. 07.45 – 14.30

Svar på undersøgelsen

Du får sædvanligvis svar på undersøgelsen ved næste besøg i dét ambulatorium, som har bestilt undersøgelsen.

Redaktør