Tal med din egen læge, hvis skinnen sidder forkert
Skinnen sidder rigtigt, når det syge led holdes overstrakt, og det raske led kan bøje frit, uden at skinnen generer. Det er vigtigt, at skinnen sidder tæt til din finger hele tiden.
Kontakt din egen læge, eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstider, hvis skinnen glider frem, bøjer eller generer, eller hvis den ikke sidder tæt til fingeren.