Informeret samtykke

Som patient bestemmer man som udgangspunkt selv, om man vil undersøges og behandles. Dette kaldes også for informeret samtykke, og samtykket gives mundtligt i forbindelse med den indledende samtale. Herefter vil det blive skrevet ind i journalen. På den måde er der givet lov til, at hospitalsvæsenet må begynde eller fortsætte en undersøgelse eller behandling.

Du kan altid ombestemme dig og trække samtykket tilbage.

Du har ret til information

Du har ret til at blive grundigt informeret om din sygdom eller din behandling i et sprog, du forstår. Hvis der er tale om en kompliceret undersøgelse eller behandling, bør den mundtlige information suppleres med skriftligt materiale. Hvis der er noget, du ikke forstår eller vil vide me-re om, skal du bare spørge.

Du har ret til information om:

• Din helbredstilstand
• Dine muligheder for undersøgelse eller behandling
• Mulige komplikationer og bivirkninger ved undersøgelsen eller behandlingen
• Hvad der sker, hvis du ikke ønsker undersøgelsen eller behandlingen.

Hvis lægen ændrer undersøgelsen eller behandlingen, skal du - og dine forældre hvis du er under 15 år - informeres om dette og give dit informerede samtykke igen.

Informeret samtykke, når du er under 15 år

Er du under 15 år, er det dine forældre eller den/de, der har forældremyndigheden, der kan give samtykke til, om en undersøgelse eller behandling skal sættes i gang eller fortsætte. Du skal dog altid have information og tages med i beslutningen.

Informeret samtykke, når du er over 15 år

Fra du fylder 15 år, er det dig selv, der kan give samtykke til om en undersøgelse eller behandling skal sættes i gang eller fortsætte. Dine forældre eller den, der har forældremyndigheden, skal dog også have information og inddrages i din beslutning.

Særlige situationer

Hvis lægen vurderer, at du ikke selv kan træffe beslutning om en undersøgelse eller behandling, er det dine forældre eller den/de der har forældremyndigheden, der giver samtykke på dine vegne, selvom du er over 15 år.

I livstruende situationer, hvor du ikke kan give samtykke, kan lægen give dig akut behandling uden at spørge først.

Tavshedspligt og udveksling af helbredsoplysninger

Hospitalet må indhente og videregive oplysninger om dit helbred og behandlingsforløb som led i din behandling. Fx oplysninger om allergier, medicin eller tidligere behandlinger. 

Hospitalets personale har tavshedspligt ovrerfor alle andre. Det vil sige, at oplysninger om dit helbred, din behandling og andre personlige forhold ikke må gives videre til andre, uden at du giver dem lov. Det kaldes også for at give samtykke.

Enkelte gange kan tavshedspligten ikke overholdes

Det er altid en god idé at få talt med voksne om det, som er svært, eller som du er ked af. Men i nogle tilfælde må læger eller sygeplejersker ikke holde det hemmeligt, de får at vide. De har nemlig pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis du har brug for hjælp, har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Tavshedspligt, når du er under 18 år

Hvis du er under 18 år, gælder personalets tavshedspligt ikke dine forældre, eller dem, der har forældremyndigheden. 

Du kan til gengæld aftale med lægen eller sygeplejersken, at visse personlige oplysninger ikke bliver sagt videre til dine forældre. Det gælder emner, der kan give konflikter med dine forældre, eller hvis det handler om seksualitet og prævention eller misbrug af nikotinprodukter, stoffer eller alkohol.

Tavshedspligt, når du er over 18 år

Når du er over 18 år, bestemmer du selv, hvem personalet ellers må udtale sig til, og hvor meget de må oplyse om din indlæggelse og sygdom til andre.

Samtykke til dine pårørende

Du skal fx give samtykke, hvis du ønsker, at dine forældre, bedsteforældre eller andre pårørende kan få viden om dit undersøgelses- eller behandlingsforløb. Bed personalet sende dig en digital anmodning på Min Sundhedsplatform, så du kan give samtykke til, at dine forældre kan følge med i dit forløb. 

Log på Min Sundhedsplatform på www.minsundhedsplatform.dk med MitID 

Samtykke til at udveksle helbredsoplysninger

Se din journal

Du kan selv se de læge- og journalnotater. Fx hvad du eventuelt fejler (diagnose), dit forløb, resultater af din undersøgelse og behandling, breve mellem sundhedspersoner, myndigheder og din familie.

Du kan se din journal på www.minsundhedsplatform.dk (log på med MitID). Du kan også hente app'en MinSP på din smartphone.

Du kan også se din journal på www.sundhed.dk (log på med MitID)

Du kan se oplysningerne i din journal 24 timer efter, de er skrevet.

Journalen kan være svær at forstå. En læge eller en anden sundhedsperson kan hjælpe dig med at forstå indholdet, hvis du ønsker det.

Efter indlæggelse, sendes din journal til din egen læge

Som udgangspunkt er det kun sundhedspersoner, der er involveret i din undersøgelse og behandling, der har ret til at se din journal.

Når du bliver udskrevet fra hospitalet, får din egen læge automatisk besked om din behandling. Ønsker du ikke dette, skal du sige det til personalet.

Aktindsigt 

Når du fylder 15 år, har du ret til at se hele din journal og alle oplysninger om dig selv. Dette kal-des for aktindsigt. Er du under 18 år, har dine forældre, eller den/de som har forældremyndigheden, som udgangspunkt også ret til at ret til aktindsigt i din journal. Du kan få en kopi af hele din journal ved at henvende dig til afdelingen. 

Dine forældre kan ikke automatisk få aktindsigt

Hensynet til dit privatliv vejer tungest. Derfor kan dine forældre blive nægtet adgang til din jour-nal. Det er din læge eller afdelingen på hospitalet, der tager stilling til, om dine forældre må få aktindsigt og dermed en kopi af din journal. Hvis de får afslag, kan de klage over det til Styrelsen for Patientklager.

Fx kan dine forældre nægtes indsigt i oplysninger om prævention, abort eller behandling for sexsygdomme.

Klagemuligheder

Er dine rettigheder ikke blevet overholdt, har du mulighed for at klage. Du klager til Styrelsen for Patientklager. 

Du klager til Styrelsen for Patientklager via borger.dk (log på med MitID)

Har du brug for hjælp til at klage, kan du kontakte patientvejlederen. De kan hjælpe med at for-stå, hvad du har ret til, og at skrive og sende klagen.