Demens med Lewy bodies (DLB)

Information om sygdom

Hvad er Demens med Lewy bodies?

Demens betyder vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Lewy er navnet på den tyske neruolog, der første gang beskrev de celler i hjernen, der er centrale ved denne sygdom. Bodies er den skadelige ophobning af protein i nervecellen.

Ved Lewy body demens aflejres der et særligt protein inde i nervecellerne i hjernen og danner de såkaldte Lewy-legemer, som har givet sygdommen dens navn.

Hvad er årsagen?

Årsagen til sygdommen er ukendt. Der er endnu ikke fundet arvelige former af denne sygdom og Lewy body demens udvikles langsomt og begynder ofte med ændringer i opmærksomheden eller bevidsthedstilstanden. Lewy body demenssygdommen er den tredje-hyppigste årsag til demens.

Hvilke symptomer ses ved DLB?

Ved DLB optræder demenssymptomer før eller samtidig med eventuelle Parkinsonsymptomer som eksempelvis:

  • Langsomme bevægelser
  • Stivhed
  • Rysten

3 ud af 4 patienter bliver dårligere til at gå og udvikler langsomme og stive bevægelser. Der opstår typisk påvirkning af opmærksomhed og retningssans. Det særlige ved Demens med Lewy body er, at opmærksomheden kan være meget svingende. Det betyder, at symptomernes sværhedsgrad kan svinge - ikke bare over dage, men også inden for timer.

Ved DLB kan der også være symptomer som:

  • Hallucinationer
  • Søvnproblemer
  • Nedsat evne til at tåle medicin
  • Blodtryksfald ved stillingsskifte
  • Taleproblemer (talen bliver lavere og langsommere og der er mindre mimik)

Lewy body demens udvikles langsomt og gradvist. Man kan virke sløv, ligeglad, træt eller følelsesløs, stirre ud i luften i længere tid ad gangen og sove mere end normalt i løbet af dagen

Hvad er behandlingen?

Lewy body demens kan ikke helbredes. Symptomerne kan i mange tilfælde behandles eller lindres. Rådgivning samt praktisk støtte og aflastning er de vigtigste elementer i behandlingen.

Redaktør