Du skal have fjernet en byld ved endetarmsåbningen. En byld opstår som regel ved akut betændelse i en af analkirtlerne, der udmunder midt i endetarmsåbningen. Bylder skyldes ikke dårlig hygiejne, seksuel aktivitet, toiletvaner eller madvaner.
Hvis en byld ikke bliver behandlet, vil der ofte gå hul på den af sig selv, så betændelsen kan løbe ud, men det er som regel ikke nok. Ved en operation kan vi fjerne al betændelse og rense såret. En byld kan ikke behandles med antibiotika.
Du kan forvente at komme hjem samme dag, som du bliver opereret.