Årsag og symptomer

Du har fået konstateret en veneblodprop i benet, også kaldet for en dyb venetrombose (DVT). Blodpropper i benet sidder i de blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet, kaldet vener. De kan sidde forskellige steder i benet, men dannes oftest i læggen og kan udvikle sig opad til knæhasen, låret og nogle gange helt op i bækkenet.

Du kan læse mere om blodprop i benet på www.sundhed.dk eller ved at holde din smartphones kamera op foran QR-koden:

Mulige årsager til blodprop i benet

Du er mere udsat for at udvikle blodpropper i benet, hvis du:

• har ligget i sengen eller bevæget dig meget lidt gennem længere tid
• har gennemgået større operationer
• har været på lange rejser med bil, bus eller fly
• har en kræftsygdom
• tidligere har haft en blodprop i benet
• tager p-piller eller anden hormonbehandling
• er gravid eller lige har født
• har en arvelig blodsygdom
• er overvægtig.

En blodprop i benet kan dog også opstå hos en rask person og uden at ovennævnte faktorer er til stede.

Symptomer på blodprop i benet

En blodprop i benet kan mærkes forskelligt fra person til person. Symptomerne afhænger af blodproppens størrelse, og hvor den sætter sig i benet. De hyppigste symptomer er:

• hævelse
• ømhed
• smerter
• rødme
• varme.

Det er helt almindeligt at have smerter og hævelser i den første tid efter en blodprop i benet. Det kan være nødvendigt at tage smertestillende.

Ingen sammenhæng mellem blodprop i benet og blodprop i hjerte og hjerne

En blodprop i lunge eller ben øger ikke risikoen for at få en blodprop i hjerte og hjerne. En blodprop i lungen eller benet dannes i de blodkar (venerne), som fører blodet tilbage til hjertet. En blodprop i hjerte og hjerne dannes i en anden slags blodkar (arterierne), som fører blodet fra hjertet ud til organerne.

Sådan virker medicinen

Behandlingen af blodprop i benet foregår med blodfortyndende medicin, som får blodet til at størkne langsommere.
Formålet med behandlingen er at undgå, at blodproppen udvikler sig, og at forebygge, at du får nye blodpropper.

Sådan foregår den medicinske behandling

Den blodfortyndende medicin gives oftest som tabletter, men kan også gives som indsprøjtninger. Vi fortæller dig, hvilken form for medicin du skal have.

Få hjælp til at huske din medicin

Du skal huske at tage din blodfortyndende medicin på samme tidspunkt hver dag. Der findes en række værktøjer, som kan hjælpe dig med at huske at tage din medicin. Du kan:

• sætte en alarm på din telefon.
• lave en SMS-husker (www.Apotekeren.dk)
• bruge en app (Medicinhuskeren)
• bruge doseringsæsker til din medicin.

Undgå følgende medicin

Når du er i behandling med blodfortyndende medicin, er der andre typer medicin, som du bør undgå at tage. Undgå så vidt muligt:

• Medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (fx Kodimagnyl og Treo).
• Medicin, der indeholder Ibuprofen (fx Ipren, Ibumetin).
• Naturlægemidler der indeholder perikon/perikum.

Tag heller ikke lægemidler mod svamp (inklusiv salve og shampoo) uden først at have talt med din behandlende læge eller sygeplejerske.
Hvis du har brug for smertestillende medicin, må du gerne tage medicin, der indeholder paracetamol (fx Pamol, Pinex, Panodil).
Informér altid din læge, hvis du begynder at tage ny medicin – også naturmedicin.

Bivirkninger

Øget tendens til blødninger

En af de mest almindelige bivirkninger ved blodfortyndende medicin er en øget tendens til blødninger. Du kan eksempelvis opleve:

• let tandkødsblødning
• næseblod
• at du nemmere får blå mærker
• at rifter og sår kan bløde længere
• kraftigere menstruation
• blod i sædvæske.

Søg læge ved kraftig, vedvarende blødning

Søg straks lægehjælp, hvis du oplever en kraftig, vedvarende blødning, eller hvis du får et kraftigt slag mod mave, bryst eller hoved. Du skal også kontakte din læge, hvis du har blod i afføringen eller urinen, eller hvis du kaster blod op.

Tilbage til hverdagen

Vær fysisk aktiv

Det er vigtigt, at du bevæger dig efter en blodprop i benet. Det hjælper på hævelser af benet og mindsker risikoen for at få en ny blodprop. Brug generelt musklerne i benene så meget som muligt for at forbedre blodomløbet i benene.

Mulighederne er mange, når det kommer til motion og træningsformer. Det handler om at finde en form for fysisk aktivitet, som du synes om. Det kan være en god idé at være fysisk aktiv sammen med andre, eksempelvis cykle eller gå ture med venner og familie. Det kan give dig tryghed og motivation til at bevæge dig.

Motionsformer du kan overveje:

• Gang
• Cykling, herunder cykling på kondicykling
• Løb
• Svømning
• Individuel træning eller holdtræning i et motionscenter.

Uanset hvilken form for motion du laver, bør du træne 2-5 gange om ugen i 30-60 minutter pr. gang. Du bør dyrke motion med høj intensitet flere gange om ugen. Dette kan for eksempel være ved at sætte tempoet markant op på din gåtur, så du overstiger snakkegrænsen. Det betyder, at du bliver så forpustet, at du kun kan svare med enkelte ord.
Sørg altid for at mærke efter, hvordan du har det. Føler du voldsomt ubehag, skal du ikke fortsætte med din aktivitet.

Hjerteforeningen tilbyder holdtræning, hvor motion og fællesskab er i centrum. Du kan læse mere ved på www.hjertemotion.dk.

Kontakt din egen læge, hvis du får det værre

Du skal kontakte din egen læge efter det første døgn hjemme, hvis du oplever:

• brystsmerter
• åndenød
• forværing af gener fra benet 
• smerter ved vejrtræning.

Sker det uden for din egen læges åbningstid, skal du kontakte Akuttelefonen 1813 som borger i Region Hovedstaden. Ved akut behov for lægehjælp skal du ringe 112.

Tal med nogen om, hvordan du har det

Det kan være en voldsom oplevelse at få en blodprop i benet. Derfor er det helt naturligt, hvis du oplever, at dit humør svinger mere end normalt, og at du nemmere bliver ked af det, bekymret, bange eller irritabel.
Det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du har det. Så kan de nemmere forstå dig og hjælpe dig på den bedste måde.
Både du og dine pårørende kan søge råd og vejledning hos Hjerteforeningen.
Læs mere under 'Kontakt' og 'Få mere viden'.

Tilbage til arbejde

Det er ikke ualmindeligt, at din arbejdsevne bliver påvirket, når du får en blodprop i benet. Det er forskelligt fra person til person, hvornår man kan vende tilbage til sit arbejde. Tal med din læge og din arbejdsgiver om din situation. Du kan også få støtte hos Hjerteforeningens socialrådgiver. Se kontaktinformation under afsnittet 'Få mere viden'.

Begræns dit indtag af alkohol

Hvis du indtager store mængder alkohol, øger du risikoen for blødning. Du bør derfor følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og højst drikke 10 genstande om ugen og højst 4 genstande ved samme lejlighed.

Stop med at ryge

Hvis du ryger, anbefaler vi, at du stopper. Rygning øger din risiko for blodpropper. Der findes mange forskellige måder at slippe vanen på. Du kan bruge nikotinerstatning i form af tyggegummi eller plaster i en periode eller tilmelde dig et rygestopkursus. Du kan søge hjælp til rygestop på www.stoplinien.dk.

Brug eventuelt kompressionsstrømper

Hvis du har symptomer fra din blodprop i benet, skal du bruge kompressionsstrømper op til knæet i dagtimerne.
Kompressionsstrømper kan afhjælpe hævelse af benet og mindske smerter. Den mindsker også din risiko for varige gener i benet.
Kontakt os, hvis du har udfordringer med strømperne. Eksempelvis hvis strømperne føles for lille eller stor, gnaver eller gør ondt at have på.

Dit videre forløb

Efter et par uger bliver du indkaldt til enten patientuddannelse eller en sygeplejekonsultation. Til patientuddannelsen vil du møde andre, der også har haft blodprop i lungen eller benet. Her vil en sygeplejerske forklare dig nærmere om blodpropper, din medicinske behandling, og hvordan du vender tilbage til hverdagen. Patientuddannelsen varer cirka 1½ time.

Til dig som pårørende

Ligesom den sygdomsramte er du som pårørende også kommet i en ny – måske uventet – situation. Det vil for de fleste opleves utrygt, og det kan være svært at håndtere de tanker og følelser, der pludselig dukker op. Derfor er det vigtigt, at du får talt med andre, som kan lytte til dig.
Du kan støtte den sygdomsramte ved at deltage i alle konsultationer. Det vil også være en god idé, at du læser og ser de videoer, der er linket til i denne pjece. Dette kan hjælpe dig med bedre at forstå og sætte dig ind i den sygdomsramtes situation.
Som pårørende kan du hos Hjerteforeningen søge råd, vejledning og støtte til at håndtere din rolle som pårørende.

Få mere viden

Søg råd og vejledning hos Hjerteforeningen

Både du og dine pårørende kan søge råd og vejledning hos Hjerteforeningen, fx ved at ringe til Hjerteforeningens gratis rådgivningslinje, Hjertelinjen, på telefon 70 25 00 00. Hjerteforeningens rådgivere er hjertesygeplejersker, diætister, motionsrådgivere, socialrådgivere og psykologer.

Du kan også finde råd og støtte på Hjerteforeningens hjemmeside www.hjerteforeningen.dk eller ved at holde din smartphones kamera op foran QR-koden: