Denne information er et supplement til den mundtlige information, der gives af lægen og de øvrige fagpersoner. Det er altid muligt at få oplysningerne uddybet.

Hvad er apopleksi?

Apopleksi er det ord, der bruges om en blodprop eller en blødning i hjernen.
En blodprop kan dannes i en blodåre i hjernen eller komme fra forkalkede blodårer i hals eller hjerte.
Ved en hjerneblødning går der hul på en blodåre i hjernen, og blodet trænger ud i hjernevævet. Hjernen styrer kroppens forskellige funktioner. Hvis gennemstrømningen af blod til en del af hjernen mindskes eller helt ophører på grund af en blodprop eller blødning, kan denne del af hjernen ikke fungere normalt. Sygdommen opstår oftest pludseligt og uvarslet. Der vil herefter vise sig forskellige symptomer, som kan komme til udtryk på forskellig vis og variere i omfang og sværhedsgrad.

Følger efter en apopleksi

Følgerne efter en apopleksi er forskellige fra person til person, og det er vanskeligt på forhånd at bedømme, hvordan symptomer og funktionsniveau bliver.

De hyppigste symptomer er:

• Lammelse i den ene halvdel af kroppen. Denne lammelse kan være af forskellig sværhedsgrad.
• Spændinger i de lammede muskler, som medfører vanskelighed med at strække armen og bøje benet.
• Problemer med at holde balancen. Det kan forekomme i siddende stilling eller ved gang.
• Nedsat evne til at anvende sproget. Det kan være vanskelighed med at forstå, hvad andre siger eller finde de rigtige ord (kaldes afasi).
• Vanskelighed med at udtale ordene, fordi tungen og muskler i svælg ikke fungerer normalt på grund af lammelse (kaldes dysartri).
• Vanskelighed med at synke mundvand, drikke flydende væsker eller spise almindelig mad.
• Vanskelighed med at klare ting, der har fungeret automatisk før sygdommen, f.eks. at børste tænder og at klæde sig på.
• Vanskelighed med at genkende ting f.eks. en kam, et glas eller et stykke tøj.
• Synsindtryk fra den ene side opfattes ikke. Alt hvad der befinder sig der, er usynligt for den syge (kaldes neglect).
• Vanskelighed med at finde rundt. Hvad er højre og hvad er venstre, hvad er op og hvad er ned.
• Hvor befinder man sig i rummet.
• Træthed, nedsat koncentrationsevne og dårlig hukommelse. Den syge kan få lettere til tårer og tåler færre belastninger.
• Påvirkning af synssansen, hvor dele af synsfeltet bortfalder og den syge kan ikke se alt, hvad der befinder sig ud for den lamme side.
• Ændret følesans. Det er svært at føle smerte, varme, kulde og berøring af huden i den lamme side.
• Manglende evne til at erkende sygdommen. Dette kan medføre manglende forståelse for genoptræningen

Medicin

Ved en blodprop i hjernen behandles med medicin, der fortynder blodet. Herved nedsættes risikoen for nye blodpropper. Er blodtrykket for højt behandles det med medicin, der sætter blodtrykket ned. Kolesterolindholdet behandles med medicin og ændring i kost.

Genoptræning                                                            

Forskellige fagpersoner foretager en vurdering af behovet for genoptræning. Det kan være en fysioterapeut, en ergoterapeut, plejepersonalet, en talepædagog eller en neuropsykolog. Er der behov for genoptræning udarbejdes en plan, der er tilpasset den enkelte.
Genoptræningen kan bestå i at genvinde styrke og kraft i den lamme side, træne balance og træne i at bevæge sig rundt på en sikker måde. For nogle er det aktuelt med træning i brug af hjælpemidler.
Der kan desuden være brug for at træne daglige gøremål, såsom at vaske sig, klæde sig på og spise. Eventuel taletræning udføres af en talepædagog.

Det er forskelligt, hvor længe man har brug for indlæggelse og genoptræning. Der kan være brug for yderligere genoptræning efter udskrivelsen.

Efter en apopleksi

Efter en blodprop eller blødning i hjernen kan der i lang tid fortsat være træthed, hovedpine, svimmelhed og vanskelighed med at rumme flere opgaver på én gang.
Nogle udvikler desuden tristhed eller en depression, som kan behandles med medicin.

Forebyggelse

Forebyggelsen af nye blodpropper eller blødning kan bestå i ændring i livsstil f.eks.:

• Undgå rygning
• Drik alkohol med måde
• Spis grønt og spar på fedtet
• Dyrk motion

Bilkørsel

Lægen skal altid vurdere, hvornår det er forsvarligt at køre bil igen efter en blodprop eller blødning i hjernen, eller om der skal være forbud mod bilkørsel i kortere eller længere periode.

Patientforeninger

HjerneSagen: Tlf. 36 75 30 88 www.hjernesagen.dk

Hjerneskadeforeningen: Tlf. 43 43 24 33 www.hjerneskadeforeningen.dk