Blod i afføringen, undersøgelse for

Pjecen er en vejledning i, hvordan du opsamler og afleverer en afføringsprøve til undersøgelse for blod.

Formålet med undersøgelsen

Du skal have undersøgt din afføring for blod. Der kan godt være blod i afføringen, selvom du ikke umiddelbart kan se det. Derfor skal afføringen undersøges for usynligt blod i et laboratorium. 

Din opgave er at opsamle lidt afføring til undersøgelsen. Til dét vil du modtage et prøveglas.

Forberedelse

Der er ingen forberedelse, men du skal så vidt muligt undgå, at urin blandes med afføringen. Du skal også undgå at tage prøven for lang tid før, du kan aflevere den på laboratoriet.

Sådan foregår opsamlingen

Vrid toppen af prøverøret ved at dreje toppen en kvart omgang. Røret indeholder en væske, som skal blive i røret.

Tag prøven fra afføringen ved at skrabe den yderste centimeter af prøvepinden på overfladen af afføringen. Prik eller stik ikke ned i afføringen med prøvepinden.

Gentag det til der er afføring i alle riller. Det er vigtigt, at der ikke kommer for megen afføring på prøvepinden. Sæt prøvepinden med afføring tilbage i prøverøret og tryk, til der lyder et klik.

Indlevering af prøven

Prøverøret skal afleveres i et af regionens ambulatorier for prøvetagning. Du kan finde adresser og åbningstider på hjemmesiden: www.regionh.dk/ blodproever

På Bispebjerg Hospital har blodprøvelaboratoriet i indgang 60 åbent i følgende tidsrum:

Mandag-fredag: Kl. 07.45-14.30.

Svar på undersøgelsen

Du får sædvanligvis svar på undersøgelsen ved næste besøg i Medicinsk Ambulatorium K.

Redaktør