Dupixent
Dupixent er et biologisk lægemiddel til behandling af bl.a. atopisk eksem. Det aktive stof i Dupixent hedder Dupilumab.
Ved atopisk eksem producerer immunsystemet et højt niveau af proteiner, der kaldes interleukin 4 og interleukin 13. Dupixent er et antistof, der blokerer receptorer for disse interleukiner, hvilket lindrer symptomerne i huden.
Sådan tages Dupixent
Dupixent tages som en injektion i huden på maven eller låret. Sygeplejersken vil lære jer, hvordan behandlingen foregår.
Der vil være mulighed for at blive oplært i at give medicinen hjemme.
Der vil også være mulighed for at aftale et forløb hvor medicinen gives i afdelingen.
Ved den første behandling gives der behandlingen 2 gange. Derefter gives der en behandling hver 14. dag.
Hvor hurtigt virker Dupixent
Der vil begynde at være effekt af behandlingen 4-6 uger efter opstart. Der går 3-4 måneder før der er fuld effekt. Hvis behandlingen ikke har haft effekt efter senest 16 uger, stoppes den.
Ved effekt af behandlingen skal den gives hver 14. dag.
Behandling i afdelingen
Behandlingen gives hver 14. dag. Der laves aftaler med sygeplejerskerne om hvilke dag og tidspunkt der passer bedst, skal helst være samme ugedag hver gang. OBS der vil kunne være ventetid.
Behandling hjemme.
Transport og opbevaring.
Dupixent skal opbevares på køl i køleskab ved 2-8 grader.
I forbindelse med start af hjemmebehandling skal du derfor sikre at du har en køletaske og køleelementer der skal medbringes frosne når du skal have udleveret medicin
I hjemmet skal køleskabet være udstyret med et termometer, for at sikre opbevaring ved korrekt temperatur.
Bortskaffelse
Brugte behandlingsredskaber skal i den udleverede boks. Når boksen er fyldt, skal det afleveres til destruktion på apoteket. Det vil være muligt at få en ny boks på apoteket.
Før behandlingen
Før behandlingen opstartes skal du have tages blodprøver.
Kontrol af behandlingen
Du skal komme til lægekontrol i ambulatoriet ca. hver 6. måned. I den forbindelse vurderes det om du skal have taget blodprøver. Der kan forekomme hyppigere lægekontroller i den første tid af behandlingen.
Mulige bivirkninger
Generelt giver Dupixent få og lette bivirkninger.
De hyppigste bivirkninger er lokal hudreaktion på behandlingsstedet (rødme, smerter og/eller kløe), øget tendens til tørre øjne og evt. egentlig øjenbetændelse. Vi anbefaler derfor at der bruger fugtende øjendråber dagligt når der behandles med dupixent for at forebygge øjengener. Nogle patienter kan også opleve at få let hovedpine.
Da Dupixent påvirker immunforsvaret, betyder det at der er en lidt større risikoen for infektioner.
Ved feber og/eller alvorlige infektioner skal der tages kontakt til en læge, i ambulatoriets åbningstid kan dette afdelingen, da det kan være nødvendigt at holde pause med behandlingen.
Ved andre bivirkninger end de nævnte, skal lægen i hudambulatoriet kontaktes.
Vaccinationer
Man må gerne følge det normale børnevaccinationsprogram når man er i behandling med Dupixent
Man må ikke blive vaccineret med levende vacciner, samtidig med man er i behandling med Dupixent.
Operation
Hvis behov for operation skal evt. forholds regler drøfte med hudlægen i ambulatoriet.