Gå til hovedindhold

​​​​

Udslæt og prikker

​Udslæt og prikker på huden kan have mange årsager, herunder allergiske reaktioner, infektioner eller hudirritation. De kan vise sig som røde pletter, knopper, kløe eller hævelse. I sjældne tilfælde kan udslæt være tegn på alvorlige tilstande som meningitis (hjernehindebetændelse) eller en bløddelsinfektion.

​​​​Gode råd

  • Vær opmærksom på allergi: Identificér og undgå eventuelle allergener, såsom nye hudplejeprodukter, vaskemidler eller fødevarer.
  • Hold evt. området fugtigt: Anvend en kølig, fugtig klud på det påvirkede område.
  • Hold det rent: Vask området med mild sæbe og vand.
  • Brug lotion: Brug mild fugtighedscreme eller lotion uden parfume.
  • Skån området: Undgå at kradse i udslættet for at forhindre hudskade.
  • Brug evt. allergimedicin: Tag antihistamin mod kløe efter aftale med en sundhedsfaglig.
  • Undgå irritation: Brug løstsiddende bomuldstøj for at mindske irritation.​

Ring til din egen læge kl. 8-16, hvis du:​​

  • Har udbredt udslæt, som er ledsaget af feber på 38 grader eller derover.
  • Føler dig alment utilpas, har hovedpine eller muskelsmerter.
  • Har smertefuldt udslæt, som væsker, eller der dannes blærer.
  • Har udslæt, som spreder sig hurtigt eller forværres over kort tid.​
Uden for lægens åbningstid kan du kontakte Akuttelefonen 1813. 

Bestil et opkald fra 1813 her.

Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.​​​​

Ring 1-1-2, hvis du:

  • Har udslæt med små røde eller lilla prikker, der ikke blegner ved tryk.
  • Har nakkestivhed (ikke kan få hagen ned til brystet), eller hvis du oplever lysskyhed, forvirring eller har påvirket bevidsthed.
  • Har svær ho​vedpine og høj feber.
  • Har intense smerter i huden eller musklerne, der er ude af proportion med udslættets udseende.
  • Har rødme, som spreder sig hurtigt, eller hvis der er hævelse og varme i huden.
  • Har feber, kulderystelser og alment ubehag.​
  • Får alvorlige allergiske reaktioner med hævelse i ansigtet eller halsen samt vejrtrækningsbesvær.​



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden