Gå til hovedindhold

​​

18 - 24 åriges ret til hurtig behandling af angst eller depression

​Når du er mellem 18 og 24 år, og du er henvist af din læge til behandling for let til moderat angst og depression, skal din behandling starte inden for 30 dage. Behandlingen, der er gratis, vil foregå i en regional behandlingsenhed, som varetager visitation, digital og individuel behandling.

​Du har en vigtig rettighed

Når du som ung mellem 18 og 24 år henvises af din læge til behandling af moderat angst eller depression, skal din behandling starte inden for 30 dage. De 30 dage gælder fra den dag, henvisningen er modtaget. Behandlingen er gratis.

Indledende samtale

Alle vil få en indledende samtale, så behandlingen kan tilpasses individuelt.  Herefter vil du blive visiteret til behandling enten:

  • i den regionale behandlingsenhed i Region Østdanmark

elle​r

  • et digitalt forløb varetaget af Region Syddanmark (der i mange år har tilbudt digital behandling for angst og depression) eller af en privatpraktiserende psykolog, som Region Østdanmark har indgået aftale med.

Dermed flyttes ansvaret for behandlingen fra privatpraktiserende psykologer til en central regional behandlingsenhed, der er placeret på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse.

Behandlingselementer

Behandlingen, der primært er digital, omfatter:  

  • digitale forløb med guidet selvhjælp
  • individuel behandling (digitalt eller ved fre​mmøde hos den psykolog, du bliver tildelt).

Et behandlingstilbud som skal udbygges

Tilbuddet træder i kraft 1. oktober 2026. 

I løbet af 2027 vil tilbuddet blive udvidet med gruppeforløb og fysiske behandlingssteder, så alle seks sundhedsråd i løbet af 2028-2030 har oprettet fysiske behandlingssteder.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden