Sport kan afsløre skjulte hjertesygdomme

Sportsfolk dør kun sjældent af hjertestop, men hård træning kan udløse farlige hjerterytmeforstyrrelser hos de få, der har en skjult hjertesygdom. 

Det er sjældent, men det sker at en fodboldspiller eller atlet på topplan falder om med hjertestop. En dansk undersøgelse fra 2010 viser, at i gennemsnit dør fem danske sportsfolk på denne måde hvert år.

Kendte danske eksempler på elitesportsfolk, der lever med en alvorlig hjertesygdom er fodboldspilleren Ståle Solbakken og håndboldspilleren Anja Andersen. De har begge fået indopereret pacemakere til at regulere deres hjerterytme.

Sportsfolk har mindre risiko

Ifølge overlæge og leder af Sportskardiologisk Klinik ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Hanne Rasmusen, har sportsfolk på eliteplan en ganske lille risiko for at opleve et hjertestop udløst af fysisk aktivitet. Det handler oftest om forstyrrelser i hjertets rytme, der kan være så alvorlige, at hjertet holder op med at slå.



(Foto: Claus Peuckert)

Sandsynligheden for at dø pludseligt af en hjertesygdom er ikke større for elitesportsfolk end for alle andre.

Obligatorisk screening?

Alligevel diskuteres det i idrættens verden, om obligatorisk hjertescreening af elitesportsfolk er en god idé. En del europæiske lande har indført hjertescreening. I Italien har man de sidste 30 år screenet alle sportsfolk – og undersøgelser har vist, at man på den måde har reduceret antallet af pludselige hjertedødstilfælde med ca. 60 %.

Ifølge Hanne Rasmusen er screening dog ikke svaret på alt. Uanset om man er for eller imod screening er det et faktum, at mange sportslige organisationer kræver det, for at man kan deltage i konkurrencer både nationalt og internationalt. Derfor mener hun, der er der brug for mere viden om sportshjerter i Danmark, så vi både undgår unødige ekstra hjerte-undersøgelser og at udelukke atleter unødvendigt fra en sportslig karriere.

”Sportshjerte” eller sygt hjerte?

Det er netop forskellen på de træningsrelaterede forandringer i hjertet (såkaldte ”sportshjerter”) og de forandringer, der skyldes en hjertesygdom, som forskerne vil undersøge nærmere ved at screene ca. 1000 yngre atleters hjerter.

- Det er ikke kun elitesportsfolkene, som vil få glæde af den nye viden. Vi vil også kunne bruge resultaterne, når vi skal vurdere de motionister, der i dag bliver henvist til Sportskardiologisk Klinik med hjertesymptomer, slutter overlæge Hanne Rasmusen.




Redaktør