I udlandet er sportskardiologiske klinikker almindelige, men i Danmark har vi
indtil videre kun én -og den står overlæge Hanne Rasmusen i spidsen for.
Hun har speciale i hjertesygdomme (kardiologi) og begyndte tidligt i sin
karriere at interessere sig for ikke-medicinsk behandling af hjertepatienter -
f.eks. fysisk træning af patienter med hjertesvigt og
åreforkalkning.
(Foto:
Claus Peuckert)
Et livsbekræftende job
Hanne
Rasmusen har altid selv dyrket sport - derfor ligger det lige for at beskæftige
sig med sportsfolk med hjerteforstyrrelser.
- Kardiologien er et enormt
spændende område, for der sker hele tiden en udvikling i, hvad man kan gøre for
patienterne - både kirurgisk, medicinsk og med træning, understreger overlægen.
Hanne Rasmusen kommer meget tæt på patienterne i sit arbejde. Og hun oplever
det som en stor tilfredsstillelse, at det i de fleste tilfælde er muligt at gøre
en forskel. De mange nye behandlingsmuligheder gør jobbet som sportskardiolog
livsbekræftende:
- Jeg har f.eks. lige talt med en patient på 43 år, der har haft hjertestop
på grund af svær åreforkalkning. Der er min opgave at hjælpe ham til at komme op
på cyklen igen, fortæller overlægen.
En spirende begyndelse
Hanne Rasmusen tror på, at
sportskardiologien vil få en større udbredelse i Danmark inden for de næste år.
Dels fordi så mange danskere er fysisk aktive og gerne vil blive ved med at være
det højt oppe i alderen, dels fordi lægerne også er ved at få øjnene op for
feltet.
- Dette er kun en spirende begyndelse. Om 5-10 år vil feltet have
vokset sig langt større. Og her på Sportskardiologisk Klinik skal vi være med
til at sikre, at kommende sportskardiologer kan få en kvalificeret uddannelse,
slutter Hanne Rasmusen. Hun har på europæisk plan været med til at fastsætte
minimumskrav til, hvad man skal kunne for at kalde sig sportskardiolog.