Nærmere en forklaring på slidgigt

En ny, dynamisk scanningsmetode vender op og ned på forståelsen af artrose. Det handler ikke om slid, men om betændelse.

Forskere ved Røntgenafdelingen og Parker Instituttet er i et samarbejde kommet nærmere på at forstå sygdommen artrose - også kaldet slidgigt. Nye forskningsresult​ater peger på, at slidgigt er en misvisende betegnelse, for artrose kommer ikke først og fremmest af slid, men snarere af en betændelsestilstand (inflammation) fx i knæleddet.

Det er bl.a. en ny, dynamisk MR scanningsmetode, der har åbnet forskernes øjne for de mekanismer, der er på spil, når et knæ er ømt og stift af artrose. Scanningerne viser, at artrose-patienter oplever en betændelsestilstand (inflammation), der blusser op med mellemrum.

Ny scanningsteknik

Det er overlæge ved Røntgenafdelingen, Mikael Boesen, som i et nationalt og internationalt samarbejde har s​​tået i spidsen for at udvikle en ny måde at anvende den dynamiske MR scannings teknik (DCE-MRI) til at måle artrosen. Princippet er, at man ved at optage en mængde hurtige​ MR billeder med 1-10 sekunder imellem kan måle blodgennemstrømningen i et bestemt område, når der sprøjtes kontrastvæske ind i patientens blodbaner. Ved at analysere de mange hundrede billeder med et it program, kan man således få et billede af, hvor hurtigt blodet fordeler sig i et bestemt område af kroppen, fx knæleddet.

Når et område i kroppen er betændt, vil der være en større blodgennemstrømning som en del af betændelsesreaktionen. Det er dette, som måles med scanningsmetoden, der har vist sig meget pålidelig til at måle graden af inflammation (betændelse). Metoden bruges da også allerede til undersøgelser ved en række kræftsygdomme, fx prostatakræft og brystkræft og har vist sig brugbar både ved infektioner, sklerose og leddegigt.

En ny forståelse

Ifølge Mikael Boesen er det nye at anvende metoden ved artrose, som lægerne hidtil ikke har anset for en sygdom, der havde med​​ inflammation at gøre.

- Når det handler om kræft eller leddegig​t er der ingen diskussion. Der er en fælles forståelse af, at inflammation er et vigtigt element i sygdommen. Og derfor stilles der ikke spørgsmålstegn ved at benytte dynamisk MR scanning til at måle sygdomsaktiviteten ved disse sygdomme, fortæller Mikael Boesen.

Resultaterne af de dynamiske MR scanninger har vendt op og ned på forskernes billede af, hvad artrose i led er for en sygdom. Det viser sig nemlig, at det billede, en dynamisk MR scanning giver af en patients sygdomstilstand, stemmer langt mere præcist overens med patientens egen oplevelse og symptomer end de traditionelle diagnostiske metoder som røntgen og almindelige MR scanninger. Dermed er en udfordring, som artrose-forskningen har bokset med i årevis, nemlig en manglende sammenhæng mellem, hvad billederne viste - og hvad patienterne fortalte, på vej til at blive løst.

Mere præcis behandling

Ifølge Mikael Boesen er der store perspektiver i den nye teknologi - også hvad angår forståelse og behandl​​ing af artrose. I øjeblikket er en række forskere fra Parker Instituttet og Røntgenafdelingen i gang med at undersøge virkningen af forskellige typer af behandlinger på artrose bl.a. vha. dynamisk MR scanning.

- Med dynamisk MR scanning er det muligt at følge udviklingen i inflammationen i leddene over tid og fx se, hvordan knæet reagerer på træning, medicin eller andre behandlinger. Det vil give os ny viden om, hvordan forskellige behandlinger virker og hvornår en patient fx får et tilbagefald, slutter overlægen. 


Fakta om MR scanninger

  • Dynamisk MR scanning er en velafprøvet MR metode, som først blev brugt helt tilbage i 1990'erne bl.a. til at scanne led.
  • Problemet var bare, at teknologien til at analysere de mange hundrede MR billeder dengang ikke var udviklet nok, hvofor metoden blev forladt.
  • Men omkring 2005 tog Mikael Boesen metoden op igen og har sammen med nationale og internationale forskningsgrupper samt en engelsk virksomhed udviklet teknologien, så den i dag er væsentlig lettere at bruge i forskning og potentielt også i klinisk praksis. ​

​Artiklen er fra juni 2012.
Redaktør