Parkinsons sygdom kan behandles - og bliver det ofte med medicin, der
indeholder dopamin. Man ved nemlig, at Parkinson hænger sammen med mangel på
signalstoffet dopamin i hjernen, og dopaminholdig medicin har en god effekt på
sygdommen.
Men det har vist sig, at mange patienter på dopaminholdig medicin udvikler
generende bivirkninger under kronisk behandling:
- For mange går der ca. fem år, så begynder de at få bivirkninger i form af
impulsforstyrrelser som ludomani og hyperseksualitet. Vi gætter på, at deres
hjerne ikke længere kan optage dopaminen og derfor er på jagt efter et "kick" ad
andre veje, fortæller Hartwig Siebner.
Hartwig Siebner. I baggrunden er ph.d.-studerende Brian Numelin Haagensen i gang
med at teste en forsøgsperson. Foto: Claus Peuckert.
Ved for lidt om bivirkninger
Han understreger, at der er et stort
behov for forskning på dette område:
- Vi har brugt dopaminbehandlinger i årevis, men ikke fokuseret særligt meget
på bivirkninger. Det sker tit, når der især er tale om psykiske bivirkninger. Og
det er kun toppen af isbjerget, der er kendt, siger han.
For øjeblikket er Neurologisk Afdeling i gang med et forskningsprojekt for at
undersøge, hvad der sker i hjernen på Parkinson -patienter, der har problemer med at
kontrollere deres impulser. Patienternes hjerner bliver scannet, mens de spiller
et terninge-spil for at undersøge, hvordan hjernen bearbejder fx tab af
pengebeløb eller indsats på forskellige beløb.
Har fundet en biomarkør
Et andet forskningsprojekt undersøger de
funktionelle forandringer, der sker i hjernen, netop når man får dopamin. Her
handler det om en anden meget hyppig bivirkning ved Parkinson-medicinen, nemlig
de såkaldte "hyperkinesier" eller ufrivillige bevægelser.
- Vi har netop fået publiceret en artikel om, hvad der sker i hjernen hos
patienter med denne bivirkning under behandlingen med dopamin. Når patienten er
på vej til at udvikle hyperkinesi, kan man se forandringer i hjerneaktiviteten,
som kan forudsige, at bivirkningen vil komme. Og vi har fundet en biomarkør, som
vi kan arbejde videre med, fortæller professoren.
Mere målrettet behandling
- Jeg håber, at når det en dag bliver
muligt at opdage bivirkningerne tidligere, vil vi kunne tilpasse behandlingen og
fx sætte tidligere ind med kirurgi hos de patienter, der er særlig sensitive
overfor dopaminbehandlingen. Vi vil kunne behandle mere nuanceret og nemmere
finde den rigtige balance, siger han.
Endelig håber Hartwig Siebner, at en større indsigt i dopaminbehandlingens
bivirkninger også vil skabe interesse for at udvikle ny medicin:
- Medicin som behandler hjernens mangel på dopamin er veletableret, og der
forskes ikke særligt meget i det mere. Men der kunne vise sig et behov for at
udvikle ny medicin baseret på nogle andre mekanismer, slutter professoren.