Besvimelse er kroppens forsvar

Vippelejeundersøgelse på Synkopecentret (Foto: Claus Peuckert)

Fast-track og accelererede patientforløb er de senere år blevet almindelige på hospitalerne. Det betyder, at patienter skal op af sengen få timer efter operationen – blandt andet for at undgå blodpropper.

Hver tredje besvimer 

Men det er ikke alle patienter, der kan tåle den behandling. F.eks. oplever Ortopædkirurgisk Afdeling på Frederiksberg, at ca. hver tredje patient har nærbesvimelser eller reelle synkoper, når de træder ud af sengen få timer efter en hofte- eller knæoperation. Typisk er det patienter, som er særligt modtagelige og har et særligt aktivt parasympatisk nervesystem.

Normalt træder det såkaldte sympatiske nervesystem ind, når man f.eks. rejser sig fra sengen. Det er den del af nervesystemet, der sørger for, at blodtryk og puls stiger, så man kan være aktiv. Men hos disse patienter sker det stik modsatte. I stedet er det nemlig det parasympatiske nervesystem, der tager over og sænker pulsen og blodtrykket, så de besvimer.

En naturlig reaktion

Ifølge overlæge ved Sy​​nkopecentret Jesper Mehlsen er der tale om en naturlig reaktion fra kroppens immunsystem:

- Det er naturens måde at fortælle patienterne, at de ikke er klar til at komme op af sengen og være aktive. Men samtidig er det vigtigt at få patienterne på benene, så de undgår blodpropper og kan komme i gang med genoptræning, fortæller Jesper Mehlsen.

Kroppens immunsystem og nervesystemet spiller sammen på en kompliceret måde – og det er disse mekanismer, overlægen undersøger nærmere i forskningsprojektet.

Immun- og nervesystemet spiller sammen

Nervesystemet – og dets samspil med immunsystemet er centralt, når det handler om synkope. Derfor er Synkopecentret også med i en række andre forskningsprojekter, der undersøger, hvad der sker, når imm​​unforsvaret får menneskers nervesystem til at gå i selvsving - og de besvimer eller mister bevidstheden kortvarigt.

- Det kan give os et indblik i, hvad der får det parasympatiske nervesystem til at sætte ind på ”de forkerte tidspunkter”. Og det kan give os gode idéer til, hvordan vi kan redde svært syge patienter ”i land” igen, slutter overlægen.

• Synkopecentret er grundlagt 1996 under Frederiksberg Hospital.
• Overlæge Jesper Mehlsen leder centret. Desuden er der fire medarbejdere og ph.d. studerende. C​entret har samarbejde med en psykolog.
• Synkopecentret er det sted i Danmark, der undersøger og behandler flest mennesker med synkope. Vippelejetest udføres på en del kardiologiske afdelinger - primært i Aalborg, Aarhus og Vejle samt på enkelte neuro- og klinisk fysiolgiske afdelinger i Region Hovedstaden.
• Centret har 8-900 patienter om året.
• Siden starten har centret udført godt 11.000 undersøgelser og kontroller for synkoper og andre autonome funktionsforstyrrelser.
• Synkopecentret deltager i en række forskningssamarbejder og har bl.a. et samarbejde med de matematisk/biologiske institutter på North Carolina State University, USA, og på Roskilde Universitetscenter om at udvikle matematiske modeller for regulering af blodtrykket.
• En undersøgelse for synkope består bl.a. af den såkaldte ”vippelejetest”, hvor man ved at vippe patienten kan fremkalde symptomer under kontrollerede former og måle, hvad der sker med puls og blodtryk. På den måde kan man teste, om synkopen skyldes kortslutning i nervesystemet – eller sygdomme i hjerte eller hjerne.
• Angst for selve besvimelsen eller for mulig alvorlig sygdom i hjerne eller hjerte er en væsentlig del af alle synkoper og behandlingen består derfor i de fleste tilfælde af en samtale og en gennemgang af de forholdsregler, man selv kan tage, når man er særligt disponeret for synkope.
• Hvis angsten er den dominerende del af synkopen (1-2 %) får patienterne desuden tilbudt samtaler med en psykolog. Og alle patienter har et stående tilbud om at ringe til centret for løbende rådgivning.