Fra begyndelsen var det ikke meningen, at overlæge Jan Fahrenkrug skulle
tilbringe sin tid på et laboratorium med biokemisk forskning. Da han i 1973
begyndte sin karriere på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg
Hospital, interesserede han sig for hormonsygdomme, særligt diabetes - og for de
signalstoffer i tarmen, der er med til at regulere produktionen af
insulin.
Foto:
Claus Peuckert
Fra tarm til nerveceller
I
forbindelse med et forskningsprojekt gjorde han - helt tilfældigt - en
epokegørende opdagelse: Det signalstof, kaldet VIP, man kendte fra tarmen,
fandtes kun i nogle nerveceller!
- Jeg troede ikke mine egne øjne, da det viste sig, at et stof, som man antog
fandtes i de hormonproducerende celler i tarmen, var at finde i nervecellerne.
Det åbnede et helt nyt felt, fortæller overlægen.
For Jan Fahrenkrug blev denne opdagelse startskuddet til en betydningsfuld
karriere som klinisk biokemisk forsker. Han blev fanget ind af
laboratoriearbejdet og valgte patientkontakten fra, selvom han egentlig havde
regnet med en fremtid inden for medicinsk endokrinologi. I stedet begyndte han
at forske i, hvilken funktion det såkaldet neuropeptid, VIP, har i
nervesystemet.
- Det interessante ved laboratoriearbejdet er, at man kommer et lag længere
ned end i klinikken. Det er spændende, fordi man får en basal forståelse for de
mekanismer, der ligger bag sygdommene, fortæller han.
Fremtidens lægemidler
Gennem sin forskning har Jan Fahrenkrug
bl.a. dokumenteret, at signalstoffet VIP spiller en vigtig rolle for den
mandlige erektion. Faktisk var han netop involveret i udviklingen af et
lægemiddel på basis af den viden, da Viagra kom på banen som en stærk
konkurrent.
Og siden har han arbejdet systematisk for at finde ud af, hvilken betydning,
signalstoffet VIP har for hjernens ur og dermed for vores døgnrytme og en lang
række sygdomme, der bl.a. skyldes forstyrrelser i døgnrytmen. Han håber, at det
en dag kan lykkes at udvikle lægemidler, som kan hjælpe patienter, der har
forstyrrelser i deres døgnrytme af forskellige grunde.
Næsten 40 år på Bispebjerg
Gennem tiden har overlægen fået flere
tilbud om andre jobs, men har alligevel valgt at blive på Bispebjerg Hospital,
hvor han snart har haft sin gang i næsten 40 år:
- Jeg befinder mig rigtig godt her på hospitalet. Jeg har jo bygget et
forskermiljø op med dygtige kolleger og gode laboratoriefaciliteter. Og så har
jeg gennem alle årene oplevet en fantastisk opbakning fra direktionen og en god
forståelse for forskningen, slutter han.