Mysteriet om de frosne skuldre

Ved at undersøge vævsprøver fra patienter håber idrætskirurgerne at løse gåden om, hvorfor nogle får en frossen skulder.

​Idrætskirurgerne ved Idrætskirurgisk Enhed M51 på Bispebjerg Hospital nøjes ikke med at operere patienterne. De sætter også løbende forskning og udvikling i gang for at finde de bedste.


Michael Krogsgaard. Foto: Claus Peuckert.

Adgang til patienternes væv

- Det er oplagt at benytte os af, at vi har adgang til væv fra de patienter, som vi opererer. Og at vi har samarbejde med laboratorier på Institut for Idrætsmedicin, hvor vi kan få det undersøgt. Det kan gøre os klogere på, hvordan forskellige idrætsskader påvirker kroppen og hvordan de bedst kan behandles, fortæller professor Michael Krogsgaard, der er faglig leder af Idrætskirurgisk Enhed. 

Et eksempel er de såkaldte frosne skuldre, som man regner med, at ca. 5 % af alle danskere døjer med. Patienter med en frossen skulder har typisk voldsomme smerter og får gradvist et stift skulderled, som gør det vanskeligt at bevæge armen. Sygdommen kan behandles ved et kirurgisk indgreb, hvor ledkapslen klippes op, så skulderen igen får bevægelighed.

For meget bindevæv

Men faktisk ved lægerne ikke så meget om, hvad det er, der får nogle menneskers skulder til at "fryse". De ved, at ledkapslen i skulderen bliver stiv, fordi der sker en stor overproduktion af bindevæv (kollagen). Det overskydende væv lægger sig i ledkapslen, hvilket mindsker bevægeligheden. Men lægerne ved ikke, hvad det er, der sætter denne overproduktion af bindevæv i gang. Michael Krogsgaard fortæller, at kirurgerne håber at kunne opklare det mysterium gennem grundige undersøgelser helt ned på genniveau af vævsprøver fra patienter, der er opereret for en frossen skulder:

- Der er tydeligvis noget, som trigger cellerne, så de begynder at overproducere bindevæv. Måske er der tale om en nervelidelse, der udløser en betændelsestilstand, fortæller overlægen. Der kan også være tale om, at kroppen reagerer over for noget, den synes er fremmed og dermed skaber en voldsom betændelse. For denne forklaring taler, at man ved, at patienter med diabetes er mere udsat for at få en frossen skulder – og ved diabetes reagerer kroppen også imod nogle af dens egne celler.
Gen-undersøgelser

Professor Michael Krogsgaard fortæller, at vævet fra patienterne bl.a. bliver undersøgt i et elektromikroskop på Panum Instituttet. Det giver mulighed for at se de enkelte bindevævs-fibre helt ned i my-størrelse. Ved andre analyser undersøges fibrene på gen-niveau.

- Vi håber, at projektet kan give os ny viden om, hvordan og hvorfor nogle mennesker får en frossen skulder - og at vi dermed forhåbentlig med tiden kan udvikle bedre behandlingsmuligheder, slutter Michael Krogsgaard.​


Redaktør