Det kan godt lade sig gøre at få en ny menisk, hvis man har ødelagt den lille
bruskskive i knæet, f.eks. ved at spille fodbold eller håndbold.
Martin Rathcke. Foto: Claus Peuckert.
En ødelagt menisk
Det handler typisk om
yngre mennesker, der har ødelagt deres menisk f.eks. ved at dyrke håndbold,
fodbold eller ved at stå på ski. Enkelte af dem, der har behov for en ny menisk,
er født med en særligt sårbar bruskskive i knæet, en såkaldt tallerken-menisk,
der har en anden form og nemmere går i stykker.
Idrætskirurgerne har
udviklet en teknik til at indoperere en menisk fra en afdød donor.
Patientens eget væv vokser ind i den nye bruskskive, så
den inkorporeres fuldstændig i knæet.
Ved denne fremgangsmåde fryses
donor-menisken ned ved 80 minus-grader og bevarer på den måde
bindevævsstrukturen, mens cellerne dør. I forbindelse med operationen optøs
menisken, og patientens egne celler vokser ind i og befolker
menisken.
Undgår slidgigt
-Det kan være ret
handicappende for et yngre menneske, når menisken bliver så ødelagt, at den må
fjernes. Vi håber på, at patienter, der får en ny menisk, kan undgå at udvikle
slidgigt i en tidlig alder, og vi følger patienterne i mange år bl.a. med
henblik på dette. Menisken har nemlig en tryk- og stød-absorberende virkning i
knæet, fortæller overlæge Martin Rathcke fra Bispebjerg Hospital.
Martin Rathcke er en af de tre overlæger på Bispebjerg
Hospital, der står for at udføre menisk-transplantationer. Han fortæller, at de
transplanterede menisker har en ganske lang holdbarhed. F.eks. viser en
undersøgelse fra Belgien, hvor man har udført transplantationer i mange år, at
over 75 % stadig fungerer efter 20 år.
Kompliceret operation
Ifølge overlægen
er der tale om en kompliceret operation, hvor to erfarne kirurger altid opererer
sammen. Derfor tilbydes denne operation kun til yngre mennesker, der er plagede
af smerter i knæet. Hvis man har udviklet slidgigt - og det gør man ret hurtigt,
hvis man mister en menisk - er det ikke længere muligt at udføre
transplantationen.
- Mange ting skal gå op for at det lykkes. Der skal findes
en menisk, som har den rette størrelse og form. Den skal fastgøres på en måde,
så den ikke løsner sig igen. Og fordi det er dødt væv, vi sætter ind, er der en
øget risiko for infektion. Derfor transplanterer vi kun i udvalgte tilfælde,
fortæller overlægen.
Efter transplantationen skal patienten igennem et
langvarigt opfølgnings- og træningsforløb for at undgå at få et stift
knæ.
Transplantationerne udgør kun en lille del af de mange
menisk-operationer, idrætskirurgerne udfører årligt. Langt de fleste patienter
med skader på menisken får en meniskbevarende operation, hvor den afrevne menisk
repareres og sættes fast igen. Denne type operationer udfører kirurgerne nogle
hundrede af pr. år.
Fakta - Idrætskirurgisk Enhed
M51.
- Siden 2011 har Bispebjerg Hospital haft status som specialhospital inden for idrætskirurgi. Det betyder, at idrætskirurgerne i Idrætskirurgisk Enhed udfører de højest specialiserede operationer og hele tiden udvikler nye behandlingsformer
- Idrætskirurgisk Enhed M51 består af et ambulatorium og et sammedagskirurgisk afsnit på sengeafsnit M50
- Afdelingen udfører alle former for kikkertkirurgi af bl.a. skuldre, albuer, hofter, knæ, ankler og fødder. Desuden alle former for ledbåndskirurgi og ledbåndsrekonstruktioner, hvoraf forreste korsbåndsrekonstruktion udgør den hyppigste.
- Der foretages i alt ca. 2400 operationer om året.
- Enhedens forskningsområder er primært: Udvikling af spørgeskemaer til at vurdere, hvordan patienterne har det. Kortlægning af muskel-seneovergangen i hasemusklerne og hvordan denne ændrer sig ved belastning. Udvikling af nye operationsmetoder, bl.a. til leddet mellem brystben og kraveben. Undersøgelse af basale egenskaber ved muskel- og senevæv (sammen med Institut for Idrætsmedicin). Ændringer i muskelkoordinationen omkring knæet ved korsbåndsskade. Analyse af hvad der sker, hvis man rekonstruerer korsbåndet forkert. Afprøvning af kunstig brusk og kunstige menisker.
- Det lægelige personale består af 1 professor, 5 overlæger, 3 afdelingslæger og 1 kursist. Lægesekretærer, ambulatoriesygeplejersker og operationssygeplejersker deles i et vist omfang med Ortopædkirurgisk Afdeling. Fysioterapeuter kommer fra Fysio- og ergoterapiafdelingen.