Den nyeste forskning peger på, at anlæg for fedme kan grundlægges allerede i
fosterstadiet gennem føtal programmering. Med føtal programmering menes, at
forskellige påvirkninger i fostertilstanden kan lægge spor eller kode fostrets
celler til at opføre sig på en særlig måde, længe efter at fostret har forladt
livmoderen. I forbindelse med fedme kan det bl.a. handle om de mekanismer, der
regulerer stofskiftet og appetit samt udviklingen af fostrets fedtvæv.
Programmering til fedme
Føtal programmering kan
sammenlignes med programmering af et computerprogram. Under udviklingen af et
menneske kan der komme påvirkninger, der åbner eller lukker for nogle af
genernes funktioner. Det er ikke sikkert, at man bemærker det straks, men der er
sket en kodning, som senere viser sig at gøre et menneske mere sårbart over for
forskellige sygdomme – eller for at udvikle fedme.
Ifølge Berit Heitmann, professor og forskningsleder på Institut for
Sygdomsforebyggelse, giver det god mening i fedmeforskningen at undersøge,
hvilken betydning forskellige påvirkninger af fostret kan have for senere
udvikling af fedme:
- På det seneste er der lavet en række store studier,
som peger på, at udvikling af fedme har sammenhæng med påvirkninger i
fostertilstanden og det tidlige liv, siger hun.
Aktuelt leder professoren en gruppe ph.d-studerende, der alle undersøger
betydningen af forskellige forhold i fostertilstanden. De undersøger bl.a.
moderens vægtøgning under graviditeten, moderens indtag af D-vitamin under
graviditeten og hvilken betydning det har, om fostret er udsat for en høj eller
en lavere dosis af kemiske stoffer i livmoderen.
Moderens vægtøgning
Camilla Schou Andersen, PostDoc på
instituttet, undersøger, om moderens vægtøgning under graviditeten har en
betydning for barnets risiko for at blive fed senere i livet. Adskillige studier
har allerede vist, at jo mere moderen tager på under graviditeten, jo tungere
bliver barnet ved fødslen, i barndommen, ungdommen og voksenlivet.
Camilla Schou Andersen. (Foto: Claus Peuckert)
Hypotesen er, at en høj vægtøgning muligvis påvirker udviklingen
af fostrets appetit-regulering, stofskifte og/eller fedtceller og derved give
større risiko for fedme senere i livet.
- Vi undersøger så, om det har en
betydning, hvornår i graviditeten moderen tager på. Hvilken betydning har det,
om vægtøgningen sker i den første del af graviditeten eller i den sidste del?,
fortæller Camilla Schou Andersen - se
video om dette projekt her.
Har D-vitamin betydning?
En af instituttets
ph.d-studerende, Camilla Bjørn Jensen, undersøger, om moderens indtag af
D-vitamin under graviditeten har en betydning for fostrets risiko for at blive
fed senere i livet. Da margarine og mælk i Danmark blev beriget med D-vitamin i
perioden 1961 til 1985 er der en mulighed for at sammenligne børn, der er
”udruget” før og under denne periode og sammenligne deres risiko for at udvikle
fedme.
Camilla Bjørn Jensen. (Foto: Claus Peuckert)
- Vi
arbejder ud fra en teori om, at et lavt niveau af vitamin D i fosterlivet
efterlader varige aftryk i fedtvævet, mens det dannes. Og at dette måske giver
fedme senere i livet. Vi har ikke nogen færdig teori om, hvad det er for
mekanismer, der i givet fald sætter ind. Men vi samarbejder bl.a. med forskere
på Rigshospitalet og i Australien for at undersøge den epi-genetiske påvirkning
af D-vitamin på fostrene, fortæller Camilla Bjørn Jensen.
Berit Heitmann håber på, at projekterne vil give ny viden, der kan bruges til
at rådgive gravide:
- Jo mere vi ved om de mulige skadelige påvirkninger
under graviditeten, jo mere præcist kan vi rådgive gravide, slutter Berit
Heitmann.