Er kemikalier et missing link?

Måske har de hormonforstyrrende kemikalier, der påvirker os i hverdagen, betydning for udvikling af fedme.

​​

Et nyfødt barn har i gennemsnit 200 kemikalier i blodet, når det bliver født. De kemikalier, vi alle sammen udsættes for hver dag – og som fostre påvirkes af allerede i livmoderen - har måske en betydning for udvikling af fedme. 



Jeanett Tang-Péronard. (Foto: Claus Peuckert)

Det er i hvert tilfælde hypotesen bag Jeanett Tang-Péronards ph.d-projekt, der undersøger, om der er en sammenhæng mellem ophobningen af det farlige kemikalie PCB i kroppen og børns risiko for at udvikle fedme.

Parall​​​elle kurver

- Det er bemærkelsesværdigt, at kurverne over kemiske stoffer og antallet af fede mennesker i USA næsten har udviklet sig parallelt de sidste 30-40 år, understreger Jeanett.

I sit ph.d-projekt har hun derfor sat sig for at undersøge, om der kan påvises en sammenhæng mellem den mængde kemikalier, fostre er udsat for og deres risiko for at udvikle fedme senere i livet.

Ifølge Jeanett Tang-Péronard har studier af dyr vist, at rotter, som udsættes for en høj dosis af giftige kemiske stoffer, taber sig i vægt. En stor dosis er giftig og giver derfor nogle akutte reaktioner. Mens rotter, som udsættes for en lav dosis kemikalier, har en tendens til at tage på i vægt.

Lav dosis giv​er fedme

I sin projekt har Jeanett Tang-Péronard gennemgået den forskning, der findes på området og set på, hvad andre forsk​ere har fundet af sammenhæng. Tendensen er, at det er den lave dosis af kemikalier, der kan have betydning for udvikling af fedme.

- Det er interessant, for en lav dosis svarer jo til det, vi alle sammen er udsat for i dagligdagen – i form af cremer, rengøringsartikler m.v., fortæller hun.

Færøsk da​​tabase

Muligheden for at se nærmere på, hvad eksponering for kemikalier kan betyde for udvikling af fedme, fandt hun i en færøsk database, der rummer data om 650 børn fra både før fødslen og op til 7 år. Blodprøver fra moderen før fødslen og prøver fra moderens brystmælk kan bruges til at vise, i hvor høj grad børnene har været eksponeret for det kemiske stof PCB samt andre stoffer i livmoderen og den første tid efter fødslen.

Den færøske befolkning er særlig interessant at studere, fordi giftige kemiske stoffer som PCB bl.a. ophobes i hvalkød, som nogle færinger spiser meget af. Derfor har nogle færinger en relativt høj grad af eksponering for de kemiske miljøgifte.

I studiet har hun sammenlignet BMI og taljemål hos de nu 7-årige børn og undersøgt, om graden af eksponering for kemikalier i livmoderen har en sammenhæng med evt. fedme senere i børnenes liv. Ligesom hun har undersøgt, om niveauet af hormoner som leptin og insulin i blodet påvirkes af kemikalier og bidrager til en øget risiko for at udvikle fedme senere i livet. Resultaterne heraf er på vej til at blive publiceret i et fagligt tidsskrift.

Kemi narrer kr​​oppen

Men hvad kan så være forklaringen på, at en lav dosis af kemikalier i fostertilstanden kan få betydning for udvikling af fedme?
- En lav dosis af hormonforstyrrende stoffer kan muligvis påvirke kroppens naturlige processer ved så at sige at ”tænde” eller ”slukke” for nogle af de gener, der f.eks. regulerer appetit, sult og opbygning af fedtdepoter. Måske lader kroppen lader sig narre af de kunstige hormonforstyrrende stoffer til at ændre på kroppens stofomsætning eller appetitstyring, og det kan evt. få betydning senere hen i livet, understreger Jeanett Tang-Péronard. 

Følsomme per​​ioder

Der er uanede mængder af forskellige kemiske stoffer i omløb, som påvirker os i dagligdagen. Derfor er det et meget kompleks​​​t forskningsområde:

- Jeg føler, at jeg kigger på toppen af et isbjerg. Og jeg håber, at der kommer mange flere undersøgelser på dette felt. Hvis de kan konkludere, at der er et problem, kan det måske på sigt føre til flere restriktioner i kemikalielovgivningen, siger Jeanett Tang-Péronard.

Hun peger på, at der tilsyneladende er nogle tidspunkter i vores liv, hvor vi er særligt følsomme overfor påvirkninger – fostertilstanden er en af dem, puberteten måske en anden:
- Vi kan selv gøre en del for at undgå kemikalier, f.eks. ved at spise økologiske og lokalt producerede fødevarer og ved at gå uden om dåser og plastflasker, slutter hun.   


Redaktør