Sygdommen brok (hernie), som er en udposning fra bughulen gennem et svagt
sted i bugvæggen, er ret udbredt. Mave-tarm kirurgerne fra Afdeling K på
Bispebjerg Hospital fortæller, at operationer for brok er dem, de laver flest af
på afdelingen. Brok er oftest generende og kan i visse tilfælde være farlige. De
fleste patienter anbefaler man derfor operation.
Et brok består af en pose af bughinden, hvori der f.eks. kan ligge et stykke
af tarmen. Hvis tarmstykket bliver fastklemt, kan det være risikabelt, fordi
tarmen så ikke får tilstrækkeligt blod. Det kan medføre bughindebetændelse og
koldbrand.
Margeret Hensler. Foto: Claus
Peuckert.
To typer af
brok
Overlæge Margeret Hensler, som er ansvarlig for Kirurgisk
Afdeling Ks brokoperationer fortæller, at der groft sagt findes to typer af
brok: De medfødte tilfælde af lyske- og navlebrok, som skyldes en svaghed i
bugvæggen, og de erhvervede tilfælde af brok, f.eks. arbrok, der kan opstå i
kølvandet på mave-tarm kirurgiske operationer.
Arbrok kan være en følgevirkning ved kirurgiske mave-tarm operationer og
skyldes, at bugvæggen bliver svækket af operationen. I forbindelse med større
åbne operationer, hvor en stor del af bugvæggen bliver skåret op, udvikler ca.
hver fjerde patient arbrok.
Arbrok kan undgås
Ifølge professor Lars Nannestad
Jørgensen, der har indført en ny metode til at operere patienter med såkaldte
gigantbrok, kan kirurgerne selv gøre meget for at nedsætte risikoen for, at
patienterne efterfølgende får arbrok. Det er f.eks. vigtigt at anvende en
korrekt metode til at sy såret sammen – ligesom det har betydning, hvilken
operationstråd (sutur), der bruges.
Overlægen peger på, at kikkertkirurgi, som anvendes mere og mere i mave-tarm
kirurgien betyder, at færre patienter med tiden vil få arbrok.
Efterhånden bliver det også mere almindeligt at operere selve brokket ved
hjælp af kikkertkirurgi – og det betyder en mindre risiko for sårbetændelse hos
patienterne.
Genetisk bestemt risiko
Der vil altid være tilfælde af
brok – også arbrok, for nogle mennesker er fra naturens hånd relativt dårlige
til at danne nyt bindevæv – og har derfor en særlig risiko for at udvikle arbrok
efter en operation.
Overlæge Margeret Herslev forudser, at det engang i fremtiden måske vil blive
muligt at udpege de patienter, der genetisk set er i risikozonen for at udvikle
arbrok og indrette behandlingen efter det – f.eks. ved at tilbyde
kikkertoperation eller lave en særlig forstærkning af deres bugvæg allerede
under operationen.