Ifølge overlæge Celeste Porsbjerg fra Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg
Hospital har man traditionelt opfattet astma som én og samme sygdom, der skal
behandles stort set ens hos alle. Men de senere års internationale astma
forskning har tegnet et billede af en sygdom, der rummer mange forskellige
sygdomsmekanismer og symptomer.
Undersøgelse
af lungefunktion på Lungemedicinsk Afdeling. (foto: Claus
Peuckert)
Mere målrettet behandling
Celeste
Porsbjerg fortæller, at den nyeste forskning derfor retter sig mod at beskrive
de forskellige undergrupper (fænotyper) af astma patienter for at målrette
behandlingen mere imod den enkelte patients behov.
Astmaanfald skyldes, at luftvejene kramper på grund af irritation i
luftvejenes slimhinder (inflammation). Det medfører anfald af åndenød, trykken
for brystet og pibende vejrtrækning - typisk under anstrengelse, for eksempel
ved sport, men for nogle også i hvile.
Astmasymptomerne skyldes en sammentrækning af de små muskler omkring
luftvejene, så luften har svært ved at passere. Astmaanfald behandles derfor med
medicin, der afslapper og dermed udvider luftvejene.
Binyrebarkhormon virker ikke på alle
Luftvejene kramper,
fordi der ved astma er en betændelseslignende irritationstilstand i luftvejene,
en såkaldt inflammation. Hos mange patienter kan den behandles med
binyrebarkhormon, som inhaleres som en lokalbehandling i luftvejene.
Behandlingen virker på de fleste patienter, men der er også en betydelig
gruppe som ikke har effekten: Overlægen fortæller, at hos ca. 30 procent af
astmapatienterne virker binyrebarkhormon ikke. Hvorfor ved man ikke nok om.
Ifølge overlæge Celeste Porsbjerg er der allerede nye behandlingsformer på
vej, som måske kan gavne de 30 procent af patienterne, hvor binyrebarkhormoner
ikke virker - og som måske samtidig har færre bivirkninger.