Gå til hovedindhold

​​​Mikael Ploug Boesen

Ny AI-platform skal styrke billeddiagnostik i Region Øst

​Et nyt samarbejde mellem Region Øst og erhvervslivet vil med en investering fra Innovationsfonden på 15,8 mio. kr. skabe nye AI-løsninger i sundhedsvæsenet. Målet er at sikre et tættere samarbejde mellem regionerne i forhold til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. ​

​Hvordan får vi kunstig intelligens ud af laboratoriet og ind i klinikken sikkert, effektivt og til gavn for patienterne? 

En række IT- og dataeksperter, læger og forskere i Region Østdanmark har teamet op med erhvervslivet i projektet CLIC BAIT (Clinical Imaging Consortium for Broader Application of AI Technology), som har modtaget 15,8 mio. kr. fra Innovationsfonden.

Målet er at udvikle en national IT-infrastruktur, der gør det muligt at udvikle, teste, validere og overvåge AI løsninger inden for billeddiagnostik. Fra radiologi og patologi til dermatologi og øjensygdomme.

Platformen bygger videre på erfaringerne fra RAIT (Radiological Artificial Intelligence Testcenter), som Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af.

- Med CLIC BAIT får vi mulighed for at sikre, at AI løsninger faktisk præsterer, som de skal, i den kliniske virkelighed. Det styrker patientsikkerheden og hjælper os tættere på at udnytte det fulde potentiale i sundheds AI," siger overlæge og klinisk professor i radiologi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Mikael Ploug​ Boesen, der sammen med Charlotte Trampedach, Janus Uhd Nybing og Mathias Willadsen Brejnebøl fra røntgenafdelingen er medstifter af RAIT-projektet og en af hovedaktørerne bag den nye platform.

CLIC-BAIT-platformen skal bane vejen for at sikre og afprøvede AI løsninger kan skaleres på tværs af regioner til gavn for både patienter, klinikere og kapaciteten i sundhedsvæsenet.

- ​Innovationsfondens investering gør det muligt for os at bygge den nødvendige bro mellem avanceret teknologi og den kliniske virkelighed. CLIC-BAIT handler om at skabe en sikker 'motorvej' for kunstig intelligens på det billeddiagnostiske område, så vi kan skalere løsninger, der virker i én region, til hele landet. Det sikrer en ensartet høj kvalitet i behandlingen, uanset hvor i Danmark man bliver undersøgt (…), siger Martin Magelund Rasmussen, koncerndirektør i Region Østdanmark i en pressemeddelelse.

Læs den fulde pressemeddelelse her.​



Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden