Der var rød løber, kransekage og jazzmusik, da Laboratorie- og Logistikbygningen blev indviet den 9. oktober 2018.
Nu er løberen rullet sammen, musikerne er taget hjem, og en ny hverdag skal til at indfinde sig på etagerne i det nye hus.
I den kommende tid sætter vi fokus på en håndfuld af de medarbejdere, der rykker ind og lader dem fortælle om blandt andet deres forventninger til fremtidens arbejdsplads.
Dem kan du møde
Den første i rækken er bioanalytiker Melissa Vetter fra Klinisk Biokemisk Afdeling - en afdeling, som årligt genererer cirka ni millioner blodprøvesvar til hospitalet og praktiserende læger i hovedstadsområdet.
"Jeg tror helt sikkert, at vores arbejdsdag forbedres," siger hun og håber, at der bliver mere tid til patienterne, når de mange blodprøver fremover kan håndteres automatisk i laboratoriet. Hør hendes historie i videoen herunder (varighed: 2 minutter).
I de kommende uger giver vi også ordet til hjerneforskeren Morgane, portøren Martin, bioanalytikeren Frank, lægen og astmaforskeren Alexander samt til Christina, som arbejder i hospitalets forsyningsteam.
Følg med på hospitalets Facebookside