Vi ved ikke, om den pågældende er smittet i forbindelse med sit arbejde på hospitalet, men den pågældende har arbejdet med patientkontakt i en afdeling med COVID19 smittede patienter. Derfor er der en mulighed for, at den pågældende er smittet i denne sammenhæng.
Vores tanker og dybeste medfølelse går til de pårørende. Dette minder os om, at der bag de daglige statistikker over COVID19 dødsfald altid er et menneske, der samtidig er et familiemedlem, en kæreste, en ven eller en kollega, der vil blive savnet.
Jeg forstår, at denne situation, udover sorg blandt kolleger og medarbejdere ved hospitalet, naturligvis også kan give anledning til bekymring. Vi vil naturligvis tage hånd om denne bekymring, så godt vi kan.
Jeg har gennem de seneste uger oplevet en helt igennem professionel og dedikeret indsats fra alle medarbejdere på hospitalet for at håndtere den nuværende sundhedskrise. Jeg føler mig overbevist om, at vores medarbejdere også fortsat vil gøre deres bedste for patienterne og for at støtte hinanden som kolleger.
Jeg har ikke yderligere kommentarer til den konkrete sag.
Anne Jastrup
Hospitalsdirektør.