Parkeringsregler
Der er opsat skilte
på hospitalets matrikel, der angiver parkeringsreglerne.
Størstedelen af udendørsparkeringen er tidsbegrænset til 2 og 3 timer alle dage.
Ambulante (ikke indlagte) patienter
Er du patient og skal til kontrolbesøg på et ambulatorium, anbefaler vi, at du parkerer på en af de tidsbegrænsede parkeringspladser, som findes flere steder på hospitalet.
Er du patient og har en bil med et handicapskilt, må du frit parkere på pladserne, som er afmærket til handicapparkering. Er pladserne optaget, må biler med gyldigt handicapskilt parkeres på de øvrige parkeringspladser – dog ikke på specielt afmærkede pladser til f.eks. ambulance, politi, taxa eller sygetransport.
Pårørende og gæster
Er du pårørende eller gæst til en på hospitalet, kan du bruge de tidsbegrænsede pladser.
Sygetransportpladser
Sygetransportpladserne må kun benyttes af dem, der er godkendt til sygetransport for Region Hovedstaden.
Elbiler
På Bispebjerg er der i alt 7 el-ladere, som er offentlig tilgængelige:
4 ladere fra EON er placeret i P-huset på niveau 1.
2 hurtigladere fra Clever er placeret på P-pladsen ved siden af bygning 21.
1 lader fra Spirii på P-pladsen ved bygning 18A
Parkeringskontrol
Vær opmærksom på, at der går parkeringsvagter på området. Ved overtrædelse af parkeringsreglerne, kan du risikere at modtage en kontrolafgift. Prisen på denne afgift er 650 kr. ved "normale" overtrædelser og 1.300 kr. ved parkering på en handikapplads uden gyldigt handicapkort.
Kontakt og klagemulighed
Har du spørgsmål vedrørende en kontrolafgift, eller ønsker du at klage over en kontrolafgift skal du kontakte parkeringsoperatøren, Parkzone A/S
Du kan skrive til deres juridiske afdeling via kontaktformular på deres hjemmeside:
Gå til ParkZone.dk
Bemærk at henvendelser vedr. kontrolafgifter ikke behandles telefonisk eller ved personligt fremmøde.
Øvrige henvendelser vedrørende parkering
Parkeringsadministrationen
Center for Ejendomme
Gentofte Hospitalsvej 20B
2900 Hellerup
Hvis din henvendelse indeholder personfølsomme oplysninger som f.eks. dit personnummer eller dit køretøjs registreringsnummer, skal du skrive til os via Digital Post:
Skriv sikkert til Parkeringsadministrationen med Digital Post via borger.dk (login med MitID)
Har du generelle spørgsmål, der ikke indeholder følsomme og fortrolige oplysninger, kan du sende os en besked:
Skriv besked til Parkeringsadministrationen (send ikke følsomme og fortrolige personoplysninger)