Maleri, 1958.
Mogens Andersens malerier er karakteristiske, buskede figurationer i sort eller blåsort på en bund af blegere toner.
Mogens Andersen var en af pionererne inden for det abstrakte maleri, der satte dagsordenen i årene efter Anden Verdenskrig.Hans kunst vakte en del opsigt, da den først blev vist herhjemme. Således satte hans store udsmykning på Københavns Hovedbibliotek på Kultorvet (1957-59) gang i en voldsom debat om den abstrakte kunst. Han vandt dog bred anerkendelse og udførte en lang række dekorative opgaver over sin karriere.
Alle fotos: Claus Peuckert