FILM: Et bygge-år i billeder

​​En nabo til Bispebjerg Hospital har over knapt et år fulgt byggeriet af det nye parkeringshus i billeder. Se den fascinerende transformation af hospitalets nord-vestlige hjørne.​

Mogens​ Førster Jensen er nabo til Bispebjerg Hospital​. Han har bor i Typografernes Hus på Tuborgvej og har fra sit stuevindue udsigt til byggeriet af det nye parkeringshus.

Dag efter dag har han i det seneste års tid hevet kameraet frem for at dokumentere byggeprojektet fra sin synsvinkel.  ​Det er der nu kommet en flot fotofilm ud af:


​​

Vemodig afsked og forunderlig forandring

Mogens Førster Jensen har boet på Tuborgvej i mange år, og selvom han beklager tabet af sin udsigt, så synes han også det er meget fascinerende at følge med i transformationen af stedet.


"Jeg vil med filmen gerne vise det vemodige i at tage afsked med portnerhuset og de omliggende hække og træer, altså de gode gamle dage – men også anlæggelse af ny indkørsel, kloakrør og fortorve. Alt det spændende og forunderlige, der sker hér ved krydset og den gamle P-plads, og så en kæmpe kran og en masse betonelementer, der hurtigt får bygningen til at vokse op mod en blå himmel," skriver han i en mail til hospitalet.​


Ved årsskiftet 2015/2016 står parkeringshuset klar til brug.​​

Redaktør