Studerende simulerer fremtidens logistik

To specialestuderende fra DTU har til deres afsluttende projekt simuleret flowet af varebure i den kommende Laboratorie- og Logistikbygning i Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Det har givet værdifuld viden om flaskehalse og muligheder for at optimere kvadratmeterne.
Simulering lyder som noget frækt, men er faktisk et relativt nyt værktøj til at vise effekten af forskellige scenarier. Det arbejder studerende på DTU Management bl.a. med, og derfor har Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg inviteret to specialestuderende til at bruge den kommende Laboratorie- og Logistikbygning som case for deres speciale.

Simon Bilde Amossen (t.v.) og Nikolai Lynge Andersen, specialestuderende på DTU, har ved hjælp af simuleringer vist muligheder for at optimere logistikbygningen på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Foto: Karen Grønkjær.

Værktøj til strategiske beslutninger

"De unge kan det, og vi vil have det. Det er en win-win: Vi hjælper uddannelsesinstitutionen med en relevant case, og til gengæld får vi ny viden baseret på simulering, som er et rigtig godt værktøj til at træffe strategiske beslutninger om logistik," siger projektleder Kristian Kiørboe fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, der arbejder med logistikplanlægning.

De studerende, Simon Bilde Amossen og Nikolai Lynge Andersen, har opstillet 15 scenarier, hvor de har ændret på forskellige faktorer og så simuleret, hvilke konsekvenser det vil have.

"Vi har for eksempel set på, hvad der sker, hvis man ændrer på størrelsen af elevatorerne, hvis man tilføjer flere AGV'er, som er små robotter der kan køre vareburene, eller i hvilket omfang lastbilerne tager tomme bure med retur, når de leverer varer," fortæller Simon Bilde Amossen.

En øjenåbner

Og simuleringen har været lidt af en øjenåbner for både de studerende og for byggeorganisationen:

"Vi havde regnet med, at elevatorerne spillede en vigtig rolle som flaskehals, og at størrelsen af elevatorerne havde stor effekt. Men faktisk tager det så kort tid at køre med elevatoren, at de store elevatorer trækker i negativ retning, fordi den ekstra tid man bruger på at læsse bure ind og ud af elevatoren, stopper det jævne flow," forklarer Nikolai Lynge Andersen.

Omvendt har det vist sig, at hvis lastbiler, som det er tilfældet i dag, ikke altid tager tomme varebure med tilbage, når de leverer varer vil der stå 932 bure i logistikbygningen i spidsbelastningsperioder. Det kræver rigtig megen plads.

"Hvis man kræver, at lastbiler skal tage ligeså mange bure med retur, som de afleverer, kan man spare 304 kvadratmeter i logistikbygningen," påpeger Nikolai Lynge Andersen.​​

Sparer dyre kvadratmeter

Og det er nyttig viden i planlægningen af Laboratorie- og Logistikbygningen, der skal modtage varer og fordele dem ud til hele Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

"Hvis vi skal kræve, at lastbiler tager bure med retur, har det store konsekvenser for regionslageret i Glostrup og for størrelsen og omfanget af lastbiler. Men der bygges jo flere hospitaler i Region Hovedstaden i disse år, så det er i hvert fald en overvejelse værd, om det kan betale sig at flytte nogle af Bispebjergs dyre kvadratmetre til et billigere sted, og om man ved at ændre på lastbilernes adfærd kan optimere kvadratmetre på alle hospitalerne," fastslår Kristian Kiørboe.

Simon Bilde Amossen og Nikolai Lynge Andersen afleverer deres speciale den 1. februar og bliver herefter færdiguddannede civilingeniører inden for logistik og produktionsoptimering.

"Det har været spændende at regne på noget, som faktisk kan bruges i virkeligheden i stedet for bare at arbejde med teorier. Vi bliver samtidig bedre rustet til virkeligheden, så det er dejligt, at det lyder til, at det også var godt for byggeprojektet," konstaterer Simon Bilde Amossen.

Redaktør