Selvom relativt få unge oplyser, at de har prøvet opioider, kan konsekvenserne være alvorlige, når opioider bliver en del af en ungs liv. Opioider er blandt de mest afhængighedsskabende rusmidler og kan føre til forgiftning og overdosis – også ved begrænset brug.
Så hvordan bliver vi bedre til at hjælpe børn og unge med skadeligt brug eller afhængighed af opioider?
Det er omdrejningspunktet, når Nationalt Kompetencecenter for Substitutions- og Abstinens-behandling (NKSA) inviterer til nationalt symposium om behandling af børn og unge i alderen 15-24 år med skadeligt brug eller afhængighed af opioider.
Vi samler læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer for at dele viden, erfaringer og perspektiver – og ikke mindst blive klogere på, hvordan vi i praksis kan skabe bedre adgang til behandling og fastholde unge i den.
På dagen sætter vi blandt andet fokus på:
- abstinenser og substitutionsbehandling
- unges livsvilkår, perspektiver og motivation for behandling
- mødet med den unge og en ungevenlig tilgang til behandling
- jura, samtykke og tavshedspligt i praksis
- adgang til behandling og fastholdelse af unge i behandling
- aktuelle tal, tendenser og viden om opioidbrug blandt unge
- konkrete cases og dilemmaer fra praksis
Hvem kan deltage?
Symposiet henvender sig til læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, der mø-der børn og unge med opioidrelaterede problemstillinger.
Dato: 18. november 2026
Tidspunkt: Kl. 10.00-16.30
Sted: København + online
Se det foreløbige program og tilmeld dig her:
Kender du en kollega, der bør med? Del gerne nyheden eller send invitationen videre.
Bemærkning om deltagelse
Symposiet er et fagligt, ikke-kommercielt arrangement målrettet sundhedsprofessionelle og andre relevante fagpersoner. Vi forbeholder os derfor retten til at afvise tilmelding fra repræ-sentanter for lægemiddelindustrien.