Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​

Undervisning i sundhedsdansk for udenlandske sygeplejersker og læger

​Bliv klædt på til at kommunikere i det danske sundhedsvæsen, og bliv bedre rustet til at vare​tage dit arbejde som sygeplejerske eller læge i Danmark.​

Styrk dit professionelle sprog med sundhedsdansk 

Undervisningen i sundhedsdansk styrker din evne til at interagere professionelt med patienter, pårørende og kolleger og udvider dit sundhedsfaglige ordforråd. Vi arbejder bl.a. med gråzonespr​​og, gramm​atik og udtale. 

Du vil blive unde​rvist af erfarne sproglærer fra Speak – School of Danish, som i samarbejde med Region Hovedstaden sikrer at undervisningen er klinisk forankret.  

Forstå kulturen på din arbejdsplads ​

Undervisningen i sundhedsdansk giver dig indsigt i dansk sundhedsfaglig arbejdskultur og styrker din kommunikation i praksisnære situationer. 

Du træner samarbejde i teams på tværs af faggrupper og arbejder med autentiske kommunikationsopgaver, herunder telefonsamtaler, møder, instruktioner samt rollespil og cases. Dette styrker din evne til at indgå professionelt og sikkert i det daglige arbejde.  

Du lærer at:    ​

  • interagere sprogligt professionelt med patienter, pårørende og kolleger 
  • forstå kulturen og samarbejdsformerne på arbejdspladsen 
  • udvide dit sundhedsfaglige ordforråd 
  • kommunikere sikkert i praksisnære situationer 

Vi underviser bl.a. i: 

  • Patientcentreret pleje og behandling 
  • Patientsikkerhed og kvalitet 
  • Teamsamarbejde på tværs af faggrupper 
  • ​Sproglig korrekthed ​



Før kurset bliver du tilbudt en sprogscreening af Speaks sproglærere.​  

Tilmelding  

Det er din nærmeste leder og hospitalets kontaktperson, der kan tilmelde dig til kurset.  

Se listen over kontaktperson for sygeplejersker​

Se listen over kontaktpersoner for læger​ ​
Begge links fører til regionens intranet. Du skal have adgang til intranettet for at se listerne. 

Varighed 

Undervisningen i sundhedsdansk løber over 18 uger.  

Du skal møde én gang om ugen, hvor du skal deltage i fire lektioner. Hver lektion varer 45 minutter. 

Pris 

Kurset er gratis for ansatte i Region Hovedstaden.  

Sted 

Undervisningen foregår på dit eget hospital. 
I tilfælde af meget få tilmeldte, kan man dog blive henvist til et hold på et andet hospital i regionen. ​ ​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden