Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​

Erhvervspraktik

For tiden udbydes der ikke praktikforløb koordineret centralt fra, det er midlertidigt på pause.

Den enkelte afdeling er velkommen til selv at stå for praktikbesøg - vær obs på:

Eleven skal være fyldt 15 år.​

Afdelingen skal stå for tavshedspligterklæring, info om hygiejne, uniformer mv.

Spørgsmål til Jdan0022@regionh.dk. ​

Kunne du tænke dig at opleve, hvordan man arbejder med blodprøver og laboratorieanalyser på et hospital? Som erhvervspraktikant på Klinisk Biokemisk Afdeling får du et spændende indblik i bioanalytikerens hverdag.


"Vi analyserer blod- og ledvæskeprøver, som hjælper lægerne med at stille den rigtige diagnose og planlægge behandlinger. Det gør vores arbejde rigtig spændende og meningsfuldt. Om morgenen tager vi ud til patienterne på hospitalet og tager blodprøver. Resten af dagen arbejder vi i laboratoriet med at undersøge prøverne i vores avancerede apparater."

– Alejandra, 26 år, bioanalytikerstuderende

 

Som praktikant hos os bliver du en del af hverdagen på laboratoriet. Du følger en bioanalytiker, og vi sørger for et fast skema, så du kommer til at prøve mange forskellige ting. Du kommer også ud og besøge vores anden afdeling, Clean Fys, hvor du kan se andre måder at være bioanalytiker på.

Vi tager fire praktikanter ad gangen, og I bliver hver især tilknyttet en bioanalytiker. I løbet af ugen får I fælles undervisning, hvor vi bl.a. viser, hvordan man tager en blodprøve, og hvorfor det er vigtigt at gøre det rigtigt. Desuden får du undervisning i hvad blod egentlig består af, og hvordan vi bruger prøverne til at finde sygdomme.

Lyder det spændende? Så er et praktikophold hos os måske lige noget for dig!​





Er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i et hospitalskøkken og lave mad til patienterne? Så har du muligheden for at komme i erhvervspraktik i Bispebjerg Hospitals køkken.


"Jeg synes det er rigtig fedt at arbejde på Bispebjerg, fordi vi har et godt fællesskab, og der altid er noget nyt at lave. Arbejdet er meget varieret – den ene dag kan jeg stå i bageriet og den næste er jeg i slagterafdelingen. Det giver mig en bred erfaring, som jeg fremover kan bruge til at arbejde med ernæring i mange forskellige brancher, f.eks. i børnehaver, på højskoler eller plejehjem."

- ​​Luna, 20 år, uddanner sig til ernæringsassistent.

Som praktikant i køkkenet kommer du rundt i forskellige teams. Du kan både være med i det varme team, hvor du hjælper med at lave tærter og gryderetter eller det kolde team, hvor du lærer at lave smørrebrød helt fra bunden med hjemmelavede råvarer. Du får også mulighed for at prøve rollen som måltidsvært. Som måltidsvært tager vi ud på et sengeafsnit og serverer mad for patienterne og sørger for, at det bliver en hyggelig stund.


Vi tager flere praktikanter ad gangen, som bliver fordelt i forskellige teams. Men vi sørger for, at I kan holde pauser sammen, så I stadig har tid til at hygge. Vi har et meget mangfoldigt køkken med kollegaer i alle aldre, køn, nationaliteter og faggrupper - her arbejder både slagtere, bagere og ernæringsassistenter sammen.

Lyder køkkenet som noget for dig? Så grib muligheden, og kom i praktik hos os!








Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden