Glutenintolerans (cøliaki) er en lumsk sygdom, fordi symptomerne i mange tilfælde er diffuse: Træthed og uoplagthed, hovedpine og knoglesmerter. Ligesom mange, der har sygdommen, slet ikke mærker nogen symptomer. Derfor kender vi kun toppen af isbjerget – under overfladen kan masser af mennesker have sygdommen uden at vide det.

Ifølge Line Lund Kårhus, postdoc-forsker ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, har vi i Danmark sandsynligvis kun fundet frem til en lille del af dem, der lider af cøliaki. Det betyder, at mange går rundt med en ubehandlet sygdom og den risiko, der følger med. Behandlingen er livslang glutenfri kost.

Opsporer udiagnosticerede tilfælde

I sit ph.d – projekt har Line Lund Kårhus trukket på 2.300 deltagere i en befolkningsundersøgelse fra 2011-12. Blodprøverne blev testet for de antistoffer, kroppen udvikler ved glutenintolerans. De personer, der viste sig at have antistoffer i blodet, blev inviteret til en yderligere undersøgelse i form af vævsprøver fra tarmen, der kan vise forandringer i tarmens slimhinde som følge af cøliaki. På den måde var det muligt at opspore personer, som lider af cøliaki uden at være klar over det og uden at have fået en diagnose.

- Vores studie viste, at der findes ti gange flere med cøliaki i Danmark end de officielle tal i Landspatientregistret viser. Det vil altså sige, at vi kun lige har fat i toppen af isbjerget, fortæller Line Lund Kårhus.

En del af de patienter, Line Lund Kårhus fandt i sit studie, havde ikke mærket nogle symptomer fra sygdommen. De havde så at sige vænnet sig til at leve med den – men de fik det klart bedre, da de kom over på en glutenfri diæt, fortæller lægen.

En autoimmun sygdom

Glutenintolerans er en såkaldt autoimmun sygdom, dvs. en sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens eget væv. Hos mennesker med glutenintolerans producerer immunforsvaret antistoffer, der angriber slimhinden i tarmen, så den gradvis bliver nedbrudt og ikke optager næringsstoffer optimalt. På langt sigt kan det føre til underernæring. Samtidig er det forbundet med risiko for følgesygdomme som fx kræft i tarmen (henvisning til nyhedsartikel). Forskning viser, at glutenintolerans skal betragtes som en såkaldt ’systemisk’ sygdom, der kan påvirke hele kroppen, ikke kun mavetarmkanalen.

Ønske: Flere diagnoser

Vi taler altså her om en sygdom med ret alvorlige følgevirkninger – den er nem at behandle, men vanskelig at opdage. Ifølge Line Lund Kårhus viser svensk forskning, at patienter med cøliaki gennemsnitligt er 6-10 år om at få diagnosen. Hun ønsker med sin forskning af bidrage til, at flere kan blive udredt og diagnosticeret hurtigere – og dermed hurtigere komme i gang med en glutenfri diæt.​