Uniformer

​Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har et uniformskoncept, der bygger på funktionalitet og komfort. ​Herunder finder du et overblik over, hvor du finder uniformsbutikker, afleveringsstationer samt brugervejledning.​
Her på siden kan du desuden downloade kort over uniformsbutikker og afleveringsstationer for både Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler samt hente en pjece om uniformskonceptet.

Uni­formsbutikkerne på Bispebjerg finder du her:
  • Bygning 3, kælder
  • Bygning 20, kælder

Uni­formsbutikken på Frederiksberg finder du her:
  • Bygning 10, kælder

Sådan henter du tøj i uniformsbutikken:

  1. Find de uniformsdele du skal bruge.
  2. Find en ledig scanner. Læg dit ID-kort på kortscanneren for at registrere dig.
  3. Læg uniformsdelene på scanneren og tjek, at antallet på skærmen stemmer overens med det, du har taget --> Godkend lånet.

Efter scanning holder ID-kortet styr på, hvor meget tøj du har fået udleveret. Du kan højst have 10 stk. tøj udleveret svarende til tre sæt uniformer plus f.eks. én jakke eller vest ad gangen. Til gengæld må du hente nyt og skifte model, så tit du vil.

Såfremt tøjet ikke er scan­net, inden det forlader uniformsbutikken, vil en alarm gå i gang. 

Når uniformen skal til vask:
Du skal aflevere den brugte uniform ved afleveringsstatio­nerne. Når du afleverer uniformen, scanner du det ligeledes, som du gjorde, da du hentede det.

Afleveringsstationerne på Bispebjerg:
  • Bygning 3 ved uniformsbutikken
  • Bygning 60 ved uniformsbutikken
  • Bygning 7A, kælder
  • Bygning 11, stuen
  • Bygning 21, kælder 

Afleveringsstationerne på Frederiksberg:
  • Bygning 10, kælder
  • Bygning 21, kælder
  • Bygning 60, kælder

Du skal bære uniform, hvis du har patientkontakt:

Har du patientkontakt eller en anden funktion, der kræ­ver uniform, skal du bære fuld uniform. Du må f.eks. ikke tage en kittel over private jeans og skjorte. 


ID-kort
For at benytte dig af uniformsbutikkerne, skal du have et ID-kort.

Når du bliver ansat på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, vil du modtage en 4-cifret kode på din arbejdsmail samt en vejledning til, hvor og hvordan du henter dit ID-kort. Koden fungerer til 3 kort, hvis du mistet det under ansættelsen. 

Mangler du en kode til dit ID-kort, kan du kontakte Vikarkorpsets administration på 35 31 29 15. 

Redaktør