Gå til hovedindhold

Ultralyd-skanning

Ultralyd apparatet er i princippet et avanceret ekkolod, der ved hjælp af lydbølger kan vise billeder af de forskellige vævsdele. De fleste kender ultralydsskanning fra graviditetsundersøgelser. I røntgenafdelingen anvendes ultralydsskanning bl.a. til undersøgelse af bughulen f.eks. ved mistanke om galdesten. Ultralyd er ikke skadelig.

​Forberedelse

Ved visse ultralydsundersøgelser f.eks. af galdeblæren skal patienten faste 6 timer før undersøgelsen.

Uddybelse af undersøgelsesforløbet

Huden over det område, der skal undersøges, bliver smurt ind i en vandig gel (en tyk creme) for at opnå kontakt mellem huden og lydhovedet.

Du sidder eller ligger ned, mens du bliver undersøgt. Et ultralyd-hoved som lægen holder i sin hånd, føres med langsomme bevægelser hen over huden , over det område, der skal undersøges. ​Ved hjælp af ultralyd gengives relevante områder på en computer. ​

Biopsi

En ultralyd-vejledt biopsi er en udvidet ultralydsundersøgelse, hvor lægen med en nål tager en vævsprøve ud, der kan sendes til nærmere undersøgelse.​

Varighed

Undersøgelsen varer fra 15-30 min.

Svar

Du får svar fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Du kan også se svaret på undersøgelsen på www.sundhed.dk eller på www.minsundhedsplatform.dk.

Kontakt

Har du yderligere spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Røntgenafdelingen, eller henvisende afdeling/ambulatorium.​

​​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden