Bispebjerg og Frederiksbergs Hospitalers røntgenafdelinger er fusionerede, og i 2013 udførte den fusionerede afdeling ca. 150.000 undersøgelser.
Røntgenafdelingen er en
universitetsafdeling, der deltager i undervisning af medicinstuderende og
speciallæger i diagnostisk radiologi. Herudover deltager afdelingen i uddannelse
af radiografer og lægesekretærer.
Afdelingen udfører og beskriver undersøgelser, der er foretaget af følgende
områder på kroppen:
- Muskler og skelet
- Mave- og tarmfunktioner (organer)
- Urinveje
- Hjernen
- Brystkassen/lunger (thorax) inkl. hjertet
Begge røntgenafdelinger er tværgående og har derfor ikke sine ”egne
patienter”.
Alligevel spiller radiologien en helt central rolle, når der skal
stilles en diagnose, og personalet møder derfor rigtig mange patienter.
Radiologien samarbejder også på tværs af hospitalerne for at udnytte
teknologien optimalt.